Dermed slår virksomheden sig fast som en international spiller på et konkurrencepræget marked.
Deli Food, der har base i Kødbyen i København og produktion i Skåne, har i over 30 år leveret kvalitetspølser til det danske og svenske marked.
Til det danske marked har de blandt andet leveret pølser til Løgismose indtil maj måned i år. Siden foråret har de desuden leveret pølser til Supergros under mærket Kokkens Favorit, og i flere år til Lidl i både Danmark og Sverige.
Udvidelse af langt og tæt samarbejde
Den nye eksportaftale med Lidl er resultatet af et nært og succesrigt samarbejde. Med aftalen skal Deli Food foreløbigt levere mindst 400 paller pølser under navnet "Grillmeister" til europæiske Lidl-butikker til sommersæsonen, som traditionelt set er den periode, hvor man spiser flest pølser. Samtidig udvides samarbejdet på hjemmemarkederne Danmark og Sverige til at omfatte et vintersortiment af bl.a. medisterpølser.