Cimber giver Karsten Ree ny begmand

Rigmanden Karsten Ree mister omkring 109 millioner kroner på Cimber-konkursen.

Rigmanden Karsten Ree har endnu en gang brændt nallerne på sine investeringer. Med Cimber Sterlings konkurs må Karsten Ree nemlig slå en streg over de mere end 100 millioner kroner, han har skudt i selskabet, siden det blev børsnoteret i 2009.
Det skriver business.dk.
Karsten Ree har gennem længere tid været særdeles kritisk over for den tidligere ledelse i Cimber Sterling, som han kaldte amatører. Siden ukrainske Igor Kolomoyskij overtog selskabet sidste år, er kritikken fra Karsten Ree dog forstummet.
Ved børsnoteringen tegnede han sig for 11 procent af aktierne, en post der kostede ham omkring 55 millioner kroner. Godt et halvt år efter købte han aktier for yderligere 4,1 millioner kroner.
Ikke engang et år efter børsnoteringen var den gal i Cimber Sterling. Selskabet var ved at gå konkurs, og Karsten Ree lånte Cimber Sterling 50 millioner kroner. Ifølge Business.dks oplysninger er de aldrig blevet betalt tilbage.
I alt kommer Cimber Sterlings konkurs altså til at koste Karsten Ree omkring 109 millioner kroner.
Karsten Ree tjente i 2008 to milliarder på salget af Den Blå Avis til amerikanske Ebay. Ud over tabet i Cimber Sterling har han også tabt omkring 850 millioner kroner på investeringer i Amagerbanken, der krakkede i februar 2011.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik