Brande kan være påsatte

Der kan være tale om to påsatte brande i Viby. Natten til fredag udbrændte to biler bag Gardin Expressen på Grønningen. Halvanden time senere nedbrændte pizzeriaet Kebab på Dalen 11, skriver DAGBLADET Roskilde.

De to forretninger ligger under en kilometer fra hinanden, og
ikke langt fra bilerne blev der fundet en dåse med brændbar
væske.
- Vi efterforsker nu sagen og ser på, om der er en sammenhæng
mellem de to brande. Vi kan ikke sige, om bandene er påsatte på
nuværende tidspunkt, men det er jo alt andet lige ikke hver dag,
at der er to brande i Viby på samme nat og med kun en kilometer
imellem, siger Carsten Andersen, der er
kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.
Omkring klokken to i nat blev brandvæsnet sendt til Viby, hvor
høje flammer havde godt fat i pizzeriaet. Forinden havde
brandfolkene slukket ilden i en Mercedes og en VW Toureq på
Grønningen.
De to biler er omdannet til skrog, og pizzeriaet kommer ikke
til at levere mad til Vibys borgere mere. Skiltet står i laser,
varmen fra flammerne har bulet ovnen, men ellers er det svært at
se, hvad der engang har været i forretningen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik