Børnehave må måske privatiseres

Nuværende ønsker for Sct. Josefs Børnehave i Roskilde er uforenelige med kommunal driftsoverenskomst. Bliver de ikke justeret, må børnehaven fortsætte som privat, fastslår skole- og børneudvalgets formand, skriver DAGBLADET Roskilde.

Hvis der ikke sker ændringer i vedtægterne for Sct. Josefs
Børnehave, så kan det ende med, at den i fremtiden skal være en
privat børnehave.
Det vurderer skole- og børneudvalgets formand, Henrik
Stougaard (SF), efter at skole- og børneudvalget i går havde et
møde med den samlede bestyrelse for børnehaven, inklusive
suppleanter og en repræsentant for den katolske Sankt Laurentii
Kirke.
På mødet blev synspunkterne på begge sider kridtet op.
- Det er klart, at der ligger nogle problemer i opfattelsen
af, hvad man kan og ikke kan, og det står i hvert fald klart for
mig, at der er nogle ønsker fra institutionens side, som skal
justeres ret meget på generalforsamlingen, hvis det skal kunne
foregå med driftsoverenskomst med kommunen. Dér har vi nogle
udfordringer, som vi skal have løst, siger Henrik Stougaard med
reference til institutionens tætte samarbejde med den katolske
kirke.
Han tilføjer, at en af de mulige løsninger er, at børnehaven
bliver privat.- Hvis det, de ønsker nu, skal realiseres, så kan
det kun blive som privat institution. Men det kan så være, de
ønsker noget andet efter den ekstraordinære generalforsamling,
siger Henrik Stougaard.
Et konkret resultat af mødet var, at politikerne blev
inviteret med til den ekstraordinære generalforsamling i
børnehaven i næste uge, og det er Henrik Stougaard glad for.
- Det gør, at kommunikation kan foregå på stedet, så det
umiddelbart kan blive afklaret, hvad kommunen kan gå med til. Så
er risikoen mindre for, at konflikten bliver optrappet, siger
Henrik Stougaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik