Bilfærge på vej til København brød i brand

Ingen kom til skade, da en bilfærge med kurs mod København brød i brand på åbent hav natten til onsdag.

En bilfærge på vej til København brød i brand klokken 02.30 natten til onsdag, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).

- Der bliver kaldt mayday fra færgen, og de fortæller, at der er brand om bord, siger vagthavende ved SOK og uddyber:

- Vi får sendt en tysk fregat, der er i nærheden hen til ham. Så ringer han lidt senere og fortæller, at branden er slukket, og der nu kun er røgudvikling tilbage.

Færgen havde 29 personer om bord, men ingen er kommet til skade.

Skibet fragter trailere, som lastbiler bakker ind og læsser af på hoveddækket. Det var her, branden opstod.

Skibet var for stort til at komme ind i Helsingør Havn og sejlede derfor til Helsingborg Havn.

- Kaptajnen ville gerne have nogle til at undersøge skibet, om der stadig var flammer hist og pist. Det gør svenskerne, da han kommer til Helsingborg, oplyser den vagthavende hos SOK.

SOK har kendt til sagen, men har ikke været "voldsomt involveret" i den, selv om færgens destination var København.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

Neon Hovedbanegården

Alarm afblæst: Hovedbanegården blev evakueret

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Politibil nat

Politiet lukker fest og sigter 31 personer

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere