AK81'er dømt for våbenlager

En 25-årig rocker blev fredag idømt tre et halvt års fængsel for at bestyre et våbenlager i Københavns Frihavn. Han er udvist til Finland for bestandigt.

Et 25-årigt medlem af Hells Angels håndlangergruppering AK81 blev fredag idømt tre et halvt års fængsel for at have opbygget og drevet et stort våbenlager i Københavns Frihavn.

I et af frihavnens pakhuse havde manden lagt adskillige skydevåben til side, og da politiet kom på uanmeldt besøg den 15. januar i år, lå den 25-årige lagerbestyrer blandt meget andet inde med otte håndgranater, et maskingevær, en pistol med lyddæmper samt en lille håndfuld rifler.

Den 25-årige mand er finsk statsborger, og når han har afsonet sin fængselsstraf, giver de danske myndigheder ham en enkeltbillet fil fædrelandet med besked på aldrig at komme igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik