Afgangselever i hovedstaden kan komme i skole på halv tid

Ligesom afgangselever i resten af landet kan dem i hovedstaden vende tilbage på halv tid fra mandag.

Afgangselever kan i hovedstaden vende tilbage efter samme model som i resten af landet fra mandag.

Det er et bredt flertal i Folketinget enig om torsdag aften.

- Vi havde en aftale, der strakte sig frem til 6. april, men vi er villige til at sige, at når der er plads, så skal der åbnes mere.

- Jeg er rigtig glad for, at pladsen prioriteres særligt til børn og unge blandt andet erhvervsskoleeleverne, som i langt højere grad kommer tilbage, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).

I de fleste landsdele er afgangselever i grundskolen og på ungdomsuddannelser tilbage til normal undervisning på halv tid.

Hovedstaden har dog været undtaget på grund af et højere smittetryk, men fra 22. marts kan de også vende tilbage.

Åbningen gælder også erhvervsuddannelser, hvor nogle elever er afhængige af undervisning, fordi der er tale om praktiske fag, hvor det er svært at modtage fjernundervisning, hvis man eksempelvis skal lære at bygge et hus.

- Man kan ikke lære at bygge et hus fra sit køkken. Rigtig tilfreds med, at vi åbner for erhvervsskoleeleverne. Og rigtig glad for, at flere børn kommer i skole. Det trænger de til, skriver partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) på Twitter.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik