900 er truet af fyringer

En lang række nordsjællandske arbejdspladser er i overhængende fare for at blive nedlagt, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det giver de nyeste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside jobindsats.dk et tydeligt fingerpeg om. For i juli måned var 894 ansatte på virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt på såkaldte arbejdsfordelinger, hvor de skiftevis arbejder og er på dagpenge, hvor de er underlagt samme krav som andre ledige. Det er særligt virksomheder i Helsingør og Halsnæs Kommuner, som har benyttet sig af ordningerne. Under normale omstændigheder kan virksomhederne kun benytte ordningen i 13 uger efter tilladelse fra det lokale jobcenter, men beskæftigelsesregionen kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at ordningen fortsætter efter 13 uger. I Nordsjælland var der i juli 366 medarbejdere, som var omfattet af en sådan tilladelse og derfor nu er i særlig fare for at miste deres job.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik