3F-formand modtager anonyme trusler

3F's formand har modtaget telefontrusler og billeder af familien med kors på. Truslerne er politianmeldt.

Den for tiden meget omtalte 3F-formand Poul Erik Skov Christensen har modtaget flere anonyme trusler - heriblandt et telefonopkald og en mail med billeder af ham, hans familie og hans bolig.

- Jeg har i dag modtaget en mail af billeder med min datter, min svigersøn, mit barnebarn og mig selv med kors på samt et billede af vort hus. Dette er efterhånden ved at udvikle sig fuldstændig grotesk, skriver 3F-formanden på sin Facebook-profil.

Han fortæller desuden, at han onsdag aften har modtaget et anonymt telefonopkald, hvor en fyr, der kaldte sig Morten, rådede ham til at få et nyt telefonnummer.

"Det er Morten, jeg vil råde dig til at få dig et nyt telefonnummer. Mig: Hvorfor? Anonym: Det finder du ud af. Samtale afbrudt," skriver Poul Erik Skov Christensen.

Truslerne er onsdag aften ved 21-tiden blevet anmeldt til politiet, bekræfter Nordsjællands Politi.

- Anmeldelsen kom via hans advokat, og sagen bliver nu efterforsket. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke oplyse yderligere, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad.

3F-formanden fylder for tiden meget i det danske mediebillede som en del af konflikten mellem Restaurant Vejlegården og 3F.

Også konfliktens anden part, Vejlegårdens ejer Amin Skov Badrbeigi, har modtaget trusler. Således fik restaurantejeren for godt en uge siden en skarp patron i postkassen. Med patronen fik han et brev med ordlyden:

"Vi har kæmpet for det vi har og vil kæmpe med næb og klør for at beskytte det mod en skruebrækker som dig. Du skal dø og brænde op i helvede din satans yngel. Med Venlig Hilsen HD."

Konflikten mellem fagforeningen 3F og Vejlegården bunder i, at Amin Skov Badrbeigi har valgt at opsige aftalen med den traditionelle fagbevægelse og i stedet indgå aftaler med Kristelig Fagforening, som er en såkaldt gul fagforening.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20_percent

playÉn person anholdt ved demonstration i København

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere