31 anholdte i gigantisk narkosag

Kriminelt netværk med rødder i Albanien smuglede enorme mængder narko.

- Det er rigtig, rigtig, meget.

Såan lyder det fra Københavns Politi om den mængde narko, en albansk-baseret kriminelt netværk er mistænkt for at smugle ind i Danmark.  Københavns Politi har sammen med Særlig Efterforskning Øst (SEØ) igennem længere tid arbejdet med sagen, der i dag førte til 31 anholdelser på Sjælland. Mange af dem i Lorrys sendeområde, hvor Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Københavns- Vestegns Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi er beliggende.

I alt menes der at være smuglet 1.650 kilo kokain og heroin.

- Det er en stor sag, der har tråde ud bredt i Europa. Vi har gennem længere tid – sammen med vores europæiske kolleger i Europol – efterforsket netværket, som vi mistænker for omfattende og organiseret smugling af kokain, heroin og våben. Derfor er det selvfølgelig yderst tilfredsstillende, at dagens aktion er gennemført med succes og i dag har resulteret i indtil videre 31 anholdelser alene her i landet,” siger leder af SEØ, politiinspektør Torben Svarrer ifølge en pressemeddelelse fra Københavns politi.

På Sjælland har politiet foretaget ransagninger på 40 forskellige adresser, og det har ført til beslaglæggelse af både narkotika, våben og kontantbeløb. I den internationale efterforskning af sagen ses også på hvidvask af store pengesummer.

Københavns Politi oplyser, at efterforskningen stadig pågår, og de vil derfor ikke udelukke flere anholdelser i den omfattende sag.

Flere af de anholdte fremstilles i Københavns Byret i løbet af i morgen, torsdag.

Der ligger et omfattende politisamarbejde bag oprulningen af sagen.

Politikkredsene på Sjælland har samarbejdet med SEØ samt myndighederne i Sverige, Holland, belgien, Slovenien, Tyskland og altså Albanien, hvor det kriminelle netværk menes at have sin oprindelse.

Aktionen i Danmark er ikke enestående, idet der pågår lignende aktioner i de andre implicerede lande.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik