19-årig kvinde fængslet for at slå teenager med bat

To kvinder gik lørdag middag løs på en 16-årig pige med et baseballbat. Den ene er fængslet i fire uger.

En pige på 16 år er indlagt til observation for hjernerystelse, efter to kvinder på 18 og 19 år lørdag middag angreb hende med et baseballbat på en sti i Humlebæk i Nordsjælland.

- Den 19-årige er blevet fængslet i fire uger. Det er hende, der har slået, og hun er sigtet for kvalificeret vold og røveri.

- Den anden er blevet løsladt, men hun er fortsat sigtet, siger Palle Jørgensen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

De to unge kvinder mødte lørdag middag deres offer på Krogerupstien i Humlebæk.

Her slog de hende med battet og afkrævede pigen hendes mobiltelefon og penge.

- De sigtede og den forurettede har på et tidspunkt været til den samme fest, og de kender hinandens navne. Men ud over det kender de ikke hinanden, siger Palle Jørgensen.

Politiet fik anmeldelsen, efter at en person i nærheden havde hørt råb om hjælp.

Efter overfaldet var kvinderne forsvundet, men umiddelbart efter lykkedes det politiet at finde frem til dem i en lejlighed i området.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Jyllingevej eksplosion pizzeria

Tre unge mænd dømt for at sprænge pizzeria i luften med bombe

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere