180.000 danskere er ramt af lægemangel

De praktiserende læger får flere opgaver og mere ansvar de kommende år. Men familielægerne er blevet en mangelvare i Danmark.

Der mangler 114 praktiserende, og når lægerne i
gennemsnit behandler 1.583 patienter, betyder det, at
lægemangelen berører omkring 180.000 danskere, skriver Politiken
mandag.

Værst ser der ud i yderområderne, hvor nord- og
midtjylland tegner sig for knap halvdelen af de ledige
lægekonsultationer.

Det betyder, at patienterne må vente længere
tid i telefonen om morgenen og acceptere at vente flere uger på
at få en aftale i lægens konsultationskalender. Ventetid kan
betyde, at vigtige diagnoser ikke bliver stillet i tide med
fatale konsekvenser for patienten.

Derfor sætter regeringen nu
alle sejl til for at få de praktiserende læger til at blive
længere tid på arbejdsmarkedet. Det siger sundhedsminister Jakob
Axel Nielsen (K) til Politiken:»Vi skal have de praktiserende
læger til at løfte endnu flere opgaver fremover.

De skal arbejde
med forebyggelse, de skal tage sig mere af de kronisk syge
patienter, og de skal løse flere akutopgaver, som før lå på de
mindre skadestuer. Derfor er det også nødvendigt, at vi får
lægerne til at blive længere på arbejdsmarkedet«, siger Jakob
Axel Nielsen til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik