Planter på tag over parkerede biler

Økologiske grøntsager og parkerede biler kan sagtens kombineres. I dag åbner den nye "P-have" på toppen af et P-hus midt i Køge.

- Det her er en Hosta. Den har vi alle sammen i haven og den kan altså sagtens spises, siger Marianne Mark, forfatter og naturvejleder. På toppen af et P-hus i beton i midten af Køge by går hun og nipper blade af.

Hun har brugt de sidste uger på at plante ud i et af de tyve højbede, der står på toppen af P-huset i Strædet i Køge by.

Her kan alle byens borgere fra i dag skrive sig op til at låne et bed og så komme og dyrke deres egne økologiske grøntsager.

Og neden under holder der biler parkeret.

- Her skal ikke sprøjtes, vi planter forskellige planter der holder insekter væk og viser folk hvordan man kan gøre, så man kan godt sige at det er økologisk. Men vi fokuserer på at ideen om at dyrke spiselige planter og blomster skal bredes ud, siger Marianne Mark.

Det grønne skal ind i byen

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Køge kommune og udviklingsselskabet Køge Kyst. I de her år udvikles hele Køge by. Bygges ud og bygges om.

I den proces har begge parter fokus på at få naturen og det grønne ind i den nye bydel, som P-huset er en del af. 

- VI regner med at det er folk der har parkeret og købt ind, der lige smutter en tur herop og slapper lidt af og nyder alt det grønne. Eller folk, der låner et udekøkken heroppe og så holder en fødselsdag med madpakker og salater fra bedene, der bruger det her by-rum, siger Jacob Skjødt Nielsen, Projektleder i Det Grønne Hus i Køge Kommune.

VIsionen er at skabe et rekreativt rum, fordi der ikke er ret meget plads til grønne planter mellem bygningerne i bydelen.

Åbner i dag

I dag kl. 16 er det borgmester Marie Stærke, der står for den officielle åbning af P-haven.

Alle interesserede kan blive skrevet op til deres helt eget højbed og få mere information om, hvordan sådan et skal passes og plejes. Lige nu vil holdet bag P-Haven gerne have at der er en vis rotation i hvem der har de forskellige bede. Så til en start er reglen at man har bedet et år. Og så skal der nogle nye ind.

Kommende begivenheder Taghaven:

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

Rødt-flag-Amager-Strand_ny

playEr du vinterbader? Hold øje med røde flag og lamper ved strande

Dialektkort

Efterlysning: Hjælp TV 2 Lorry med at redde dialekterne

coronavirus covid grafik ny mutation

Se, hvor du står i vaccinekøen

Daniels Driveby - Wissam marengs

playBagedyst-dronning Wissam: Ishøj har det hele

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere