Beboere protesterer: Vil ikke have vindmøller i baghaven

Beboerne ved Juellund i Køge Kommune er gået sammen i en borgergruppe, der vil forhindre kommunen i at opføre vindmøller i den lille by.

Lige nu er udsigten over marken ved Juellund i Køge Kommune ren idyl. Men det er langt fra sikkert, at det varer ved.

Beboerne i den lille by er nemlig alvorligt bekymrede for udsigten til store vindmøller tæt på deres hjem.

Køge Kommune skal reducere CO2-udledningen med 40 procent inden 2030, og derfor har kommunen vedtaget en strategisk energiplan med forslag til, hvor man kan opsætte vindmøller i kommunen.

Her er man foreløbig kommet frem til tre mulige scenarier.

Ud over marken i Juellund, så er to andre områder også i spil. Det er i Vilkestrup ved Lille Skensved og de nye dækmoler i Køge Havn.

Beboerne ved Juellund har reageret med protester mod udsigten til at få to 150 meter høje vindmøller på marken bag ved deres hjem. Og beboerne har også stiftet borgergruppen "Nej tak til vindmøller ved Juellund".

- I øjeblikket har jeg udsigt ud over åbne marker og et stort flot herregårdslandskab. Så vindmøllerne vil være meget generende - ikke alene for mig - men for utroligt mange mennesker i området. Man frygter de gener, det vil kaste af sig. Ikke mindst synet af dem, men også den støj, de vil kaste af sig. Deriblandt den lavfrekvente støj, som man mener er sygdomsfremkaldende, siger beboeren Anker Haugmøller til TV 2 Lorry.

Beboerne nyder udsigten ud over marken
Beboerne nyder udsigten ud over marken
Foto: TV 2 Lorry
Og udsigten er da også flot og nyedelig.
Og udsigten er da også flot og nyedelig.
Foto: TV 2 Lorry

"Støjer som et oliefyr"

I 2000 og 2013 sagde først Roskilde Amt og siden Køge kommune nej til forslag om at stille vindmøller op i Juellund, men nu mener Køge Kommune, at stedet er oplagt.

Enhedslistens Niels Roldskov, der er formand for klima- og plan i Køge deler dog ikke beboerens bekymring og ser omvendt vindmøllerne som en sund løsning.

- En vindmølle afgiver måske lige så meget lavfrekvent støj som et oliefyr, siger han til TV 2 Lorry, men bedyrer også, at man gerne vil høre borgernes argumenter, inden der til december skal vedtages en ny kommuneplan.

- Og så må det da indgå i den endelige beslutning om, hvorvidt det er der, møllerne skal stå, eller om det ender på en anden måde, siger Niels Roldskov.

Borgergruppen "Nej tak til vindmøller ved Juellund" vil holde et borgermøde mere i september - hvor alle politikere bliver indbudt, så dialogen kan fortsætte.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

80_percent

playGladsaxe firdobler antallet af ladestandere til elbiler

parcelhuserødovre

Kommune lokker borgere med 61.000 kroner i nyt, grønt projekt

def_thumb,50_percent

playUndersøiske stenrev kan blive fremtidens kystsikring på Nordkysten

Stenrev

playKæmpe stenrev skal skabe liv under havet ved Nordkysten

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere