Helga og Lars sælger Valby-villa for at bygge drømmehus på 43 kvadratmeter

Ægteparret König har sat deres villa i Valby til salg, for de har store planer om at bygge et bæredygtigt tiny house.

Tegningerne ligger klar på spisebordet i villaen i Valby. 

De har tænkt over alle detaljer. Endda lavet et Excel-ark over deres ejendele for at beslutte, hvad der kan blive plads til i deres nye hus. 

For det er et såkaldt tiny house på bare 43 m2. 

- Det er jo ydermålene, så inde i er der 36 m2. Men det er plads nok til, at vi kan have et soveværelse, der også er et arbejdsværelse, et badeværelse, et fint, stort køkken og et rum, hvor vi både spiser og hygger, siger Helga König-Jacobsen.

De planlægger også at få solceller på taget, så de kan blive næsten selvforsynende med strøm. 

Huset skal stå på Køge Fællesjord sammen med ni andre tiny houses. Her er der i forvejen områder med køkkenhave, madhave og terapihave.

De ønsker at leve småt og bæredygtigt og samtidig indsamle viden og inspirere andre til at gå samme vej.

På grund af de stigende boligpriser i København kan de sælge deres nuværende bolig med fortjeneste og derfor få mulighed for at arbejde færre timer med lønarbejde og flere med deres projekt i Køge.

- Vi holder ikke op med at arbejde, men vi gør det på en anden måde, hvor lysten og ambitionen om at forandre verden eller samfundet i det små er den drivende kraft, siger Lars König.

Udflytterdrømme

Klar til et liv på lidt plads

Parret er langt i forberedelserne.

De har eksempelvis bygget en seng med masser af opbevaring og er i gang med at lave deres nye køkken, der primært er bygget af genbrugsmaterialer fundet brugt på DBA. 

De har gennem noget tid sorteret ud i deres ejendele, så der ikke er for mange ting tilbage, som de ikke vil få plads til i deres nye hjem med de få kvadratmeter. 

- Vi er gået over til minimalisme. Vi har simpelthen ryddet ud i vores bøger, dvd'er, cd'er og alt sådan noget, som vi har fra tidligere, men som ikke har nogen affektionsværdi, siger Helga König-Jacobsen.

På billederne nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da de testede den planlagte indretning i minihuset. 

Sådan så det ud, da parret indrettede deres nuværende stue, som den kommer til at se ud i det nye tiny house.
Sådan så det ud, da parret indrettede deres nuværende stue, som den kommer til at se ud i det nye tiny house.
Foto: Helga König-Jacobsen
De spiste endda aftensmad i det afskærmede rum, der er på størrelse med deres nye stue i mini-drømmehuset.
De spiste endda aftensmad i det afskærmede rum, der er på størrelse med deres nye stue i mini-drømmehuset.
Foto: Helga König-Jacobsen

Et eksempel for andre

Alle godkendelser er ikke faldet på plads endnu, men de håber, at det snart sker, så de allerede i år kan komme i gang med at bygge fælles- og kursushuset på Køge Fællesjord. 

I fælleshuset kommer der til at være et gæsteværelse, som beboerne i de 10 tiny houses deler, og det er også i huset, at de vil holde kurser, så andre kan lære af deres erfaringer med at bygge og leve bæredygtigt. 

- Det skal være et videncenter for den bæredygtige omstilling, forklarer Helga König-Jacobsen. 

- Vi vil vise vejen frem, hvor vi forsyner os selv med madvarer dyrket lokalt. Hvor vi skaber en livsstil, hvor vi ikke bare bruger løs af ressourcer, men hvor vi tænker os om, forklarer hun.  

Der skal stå 10 af de små huse på Køge Fællesjord, og de ni er allerede "afsat", mens et enkelt stadig står tomt og venter på endnu en ildsjæl, der vil være en del af projektet. 

Helga König-Jacobsen og Lars König håber, at de kan flytte ind i deres nus i 2022.



Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere