Endnu en kommune forbyder ansatte at ryge i arbejdstiden

Fra januar 2022 bliver det forbudt for alle ansatte i Køge Kommune at ryge i arbejdstiden.

Når medarbejderne i Køge Kommune møder ind på arbejde i 2022, bliver det uden mulighed for at ryge en cigaret i arbejdstiden. 

Det besluttede Køge Kommunes byråd tirsdag, hvor en fremtidig rygepolitik i kommunen var på dagsordenen. 

Hidtil har fire ud af ti af kommunens ansatte været omfattet af et rygeforbud i arbejdstiden, men det bliver altså nu udvidet til at gælde for alle. 

- Man kan spørge sig selv, om rygning ville blive tilladt på arbejdspladsen, hvis cigaretten blev opfundet i dag. Det er nok ikke tilfældet. Jeg har fuld forståelse for, at det kan være rigtig svært at give slip på tobakken. Derfor er en væsentlig del af den nye rygepolitik også at tilbyde rygestopkurser til vores medarbejdere, siger borgmester Marie Stærke i forbindelse med aftalen blandt partierne i kommunens byråd. 

I klippet nedenfor kan du se et tidligere indslag om røgfrie legepladser i Gladsaxe Kommune

Borgmester Trine Græse har selv været med til at påføre de nye skilte på kommunens legepladser.
Borgmester Trine Græse har selv været med til at påføre de nye skilte på kommunens legepladser.
Foto: Gladsaxe Kommune

Første forbud i 2012

Fredensborg Kommune var i 2012 den første kommune i Danmark, der indførte rygeforbud for kommunalt ansatte, men siden da er det blevet indført i 62 kommuner over hele landet.

Og når rygeforbuddet i Køge Kommune træder i kraft, vil det betyde, at 22 af 34 kommuner i Lorryland har et lignende forbud for de ansatte. 

Flere kommuner har desuden indført rygeforbud ved hjemmearbejde, men det er ikke en del af den nye aftale i Køge Kommune. 

Kommuner med rygeforbud i Lorryland

22 af 34 kommuner i Lorryland har nu indført helt eller delvist rygeforbud for ansatte, eller er på vej med det. Nedenfor kan du se, hvilke kommuner det er, samt årstallet det blev indført. 


2012: Fredensborg

2013: Allerød

2014: Egedal

2015: Gladsaxe

2017: Vallensbæk

2018: Furesø, Dragør

2019: Ishøj, Brøndby

2020: Helsingør, Hvidovre, Albertslund, Halsnæs, Hørsholm

2021: Hillerød, Gentofte, Rødovre, Lejre, Stevns, Frederikssund (fra 1.8), Gribskov (fra 1.8)

2022: Køge 




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik