19-årig svensk mand efterlyses efter dødsfald i Køge

Politiet mistænker, at den 19-årige mand havde en rolle i sag om 21-årig mands død natten til fredag.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 19-årige Ali Kadem Jawad Al-Khuzaie fra Sverige, som tidligere har haft bopæl i Rødovre.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet har mistanke om, at den 19-årige mand spillede en rolle i en sag fra Køge, hvor en 21-årig mand fra Haslev natten mellem torsdag og fredag afgik ved døden efter tumult ved en beboelsesejendom på Nylandsvej.

Politiet har siden episoden efterforsket sagen intensivt for at klarlægge, hvad der skete på Nylandsvej.

Det 21-årige offer blev efter tumulten indbragt til Køge Sygehus, men politiet kunne ikke umiddelbart konstatere, at offeret havde hverken skud- eller knivlæsioner, men han var blevet udsat for stump vold. Den 21-årige mand døde tilsyneladende af et hjertestop.

Kort efter episoden anholdt politiet seks mænd, som blev afhørt til sagen, men de blev senere løsladt, da der blev ikke fundet grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. 

Den efterlyste har ikke tidligere været anholdt eller afhørt i sagen.

Politiet: Det er relateret til intern strid

Det er ikke lykkedes politiet at finde Ali Kadem Jawad Al-Khuzaie, og derfor beder politiet offentligheden om hjælp til at finde ham. 

Ali Kadem Jawad Al-Khuzaie er fra Sverige, men har ingen fast adresse. Politiet har en formodning om, at han kan have taget ophold i Køge området.

Politikommissær Kim Løvkvist, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udelukkende er relateret til en intern strid mellem personerne.

- Vores vurdering af sagen er, at offer og gerningsmand kendte hinanden, og at tumulten er opstået på grund af en intern strid imellem parterne. Vi er meget interesserede i at høre fra borgere, som har set den efterlyste, eller som ved hvor han opholder sig, så han kan blive afhørt til sagen, da vi stadig er i gang med at belyse omstændighederne omkring dødsfaldet,  siger Kim Løvkvist.

Borgerne opfordres til at kontakte politiet, hvis man ser den 19-årige mand eller i øvrigt har oplysninger om, hvor den efterlyste opholder sig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik