Ung dreng stukket ned i Valby - 19-årig fængslet

Politiet efterforsker knivstik, der torsdag fandt sted i Valby.

Foto: Mathias Øgendal

Opdatering den 12.6.2020

Politiet har anholdt en 19-årig mand, som er sigtet for knivoverfaldet i Folehaven 4. juni. Manden blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Han er blevet varetægtsfængslet i fire uger (dvs. frem til 9. juli). Da grundlovsforhøret er foregået bag lukkede døre, kan politiet ikke kommentere sagen yderligere.

En ung dreng blev torsdag eftermiddag stukket ned ved Vigerslev Allé og Vigerslevvej i Valby. 

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry. 

- Vi fik en anmeldelse af et knivstik. Da vi kom ud til stedet, traf vi en ung dreng, som havde det, der ligner et knivstik, siger efterforskningsleder ved Københavns Politi Torben Madsen til TV 2 Lorry.

Knivstikket var dog ikke alvorligt, lyder det fra politiet, der oplyser, at den unge dreng ikke er livsfare.

Gerningsmanden er stadig på fri fod, og politiet efterforsker nu sagen nærmere.

Indtil videre er der intet, der tyder på, at knivstikkeriet var banderelateret, lyder det fra efterforskningslederen.

  Foto: Mathias Øgendal

 

  Foto: Mathias Øgendal



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik