Såret 14-årig fundet ved supermarked - nu er tre anholdt

Tre mænd er anholdt i forbindelse med et knivstikkeri. Offeret, der blev fundet i Valby, er ikke i livsfare.

Københavns Politi har anholdt tre unge mænd, én på 15 og to på 17 år, efter at forbipasserende torsdag aften fandt en 14-årige dreng, som var såret af knivstik, på Roskildevej i Valby.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved politiet Anne Katrine Kristensen.

De tre unge mænd blev anholdt tidligt fredag morgen.

Politiet oplyser i et tweet fredag morgen, at "den foreløbige efterforskning tyder på, at der tidligere har været en uoverensstemmelse mellem parterne", lyder det.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på en bandesammenhæng.

De tre mænd fremstilles i grundlovsforhør fredag.

Fundet ved supermarked

Københavns Politi blev kaldt til Valby torsdag klokken 20.35, efter at forbipasserende havde fundet den tilskadekomne ved et Lidl-supermarked.

- Han er ikke blevet stukket der, og det er formentlig sket tidligere på dagen, fortalte politiets vagtchef Michael Andersen torsdag aften.

Politiet arbejder derfor på at finde ud af, hvor og hvornår knivstikkeriet har fundet sted.

Offeret blev tilsyneladende ramt af et enkelt knivstik.

- Det er alvorligt, men ikke livstruende, siger Anne Katrine Kristensen tidligt fredag morgen.

Manden var ved bevidsthed, da han blev fundet.

En mand blev torsdag aften fundet såret af knivstik på Roskildevej.
En mand blev torsdag aften fundet såret af knivstik på Roskildevej.
Foto: Presse-fotos.dk



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik