Når en tragedie som branden i Børsen indtræffer, påvirker det enormt mange mennesker.
De sociale medier har den seneste uge bugnet med personlige anekdoter om Børsen - i sådan en grad, at du måske har tænkt, at det da godt nok er imponerende, at så mange mennesker pludselig har fået følelser i klemme angående den ikoniske bygning.
Én politiker skriver i et Facebook-opslag, at han i mange år har haft et billede af Børsen som baggrund på sin telefon.
En anden politiker begræder, at bygningen, hvor hendes kandidatur til Folketinget blev annonceret, nu er gået op i flammer.
En tredje politiker poster et selfie med et trist ansigtsudtryk og sit vindue i baggrunden, hvor man kan ane den brændende bygning.
"Det er så uendeligt trist," skriver hun.
Fænomenet hedder grief bragging, fortæller Mathias Flinck, der er kommunikationsrådgiver og partner i omdømmebureauet Palvig Reputation.
- Det er en handling, hvor personer mere eller mindre bevidst forsøger at lukrere på sorg, siger han til TV 2 Kosmopol:
- Man gør sorgen til sin egen for at få sympati og anerkendelse på sociale medier eller for at promovere sig selv.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Beundret af Lise Nørgaard
Mathias Flinck fik øjnene op for fænomenet, da journalist og manuskriptforfatter Lise Nørgaard døde sidste år, og en kendt læge beskrev på Twitter, hvordan hun for 17 år siden havde mødt Lise Nørgaard.
Lise Nørgaard skulle ifølge lægen have gået målrettet hen til hende og uden tøven have sagt, at hun beundrede hende og hendes mod.
- Det, tror jeg, var første gang, hvor jeg så, at nogen forsøgte at gøre en tragedie, som i virkeligheden lå langt fra dem selv, til deres egen, siger Mathias Flinck.
Det samme oplevede han ske, da daværende formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, døde som blot 52-årig i marts, og "helt perifere bekendtskaber fik ophøjet få møder til langvarige, dybe venskaber" på sociale medier.
Mathias Flinck ønsker ikke at gøre sig til smagsdommer over, hvorvidt man bør dele sin umiddelbare smerte i forbindelse med tragiske hændelser.
Hans budskab er blot, at man skal være bevidst om, at ens kommunikation har et publikum - og at en stor del af publikummet ser lige igennem den "smertelige lyrik" og tolker det som et forsøg på at få likes på andres tragedier.
- Jeg synes, at det er værd at have en debat omkring, hvornår man gør noget, man har en meget lille aktie i, til sit eget, siger han.
- Det er på ingen måde mit ærinde at angribe folk, som føler en sorg over Børsen. Det er nærmere et forsvar af dem, da min pointe er, at der er nogen, der spiller hovedrollen i en sorg, og så er der nogen, der spiller statister. Og det er en god idé at være bevidst om sin rolle.
