Er det meget eller et lidt?
Politikere i Københavns Borgerrepræsentation sænker i den nye budgetaftale skatten med mere end en halv milliard kroner over de næste fire år svarende til en skattelempelse på 0,1 procent.
Som privatperson skal du altså fremadrettet af med færre penge til skattefar, mens der selvsagt også bliver færre indtægter for Københavns Kommune.
Men hvor meget ekstra kan jeg så se frem til at få udbetalt?
Din pengepung bliver i hvert fald en smule tungere de kommende år.
Hvis du bor i Københavns Kommune vel at mærke.
Det fortæller Kurt Houlberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han er både professor i statskundskab og ekspert inden for analyser af kommunernes økonomiske grundvilkår.
Flere penge mellem hænderne
- Man vil få lidt flere penge mellem hænderne. Det er et lille plaster på såret med de stigende energipriser, siger Kurt Houlberg til TV 2 Lorry.
Hvor stort det plaster bliver, det kommer helt an på, hvor meget man tjener.
En gennemsnitlig københavner har ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en personindkomst på 360.364 kroner, hvoraf de 280.795 er skattepligtig indkomst.
Hvis man ganger skattelempelsen på 0,1 procent på det beløb, så vil en gennemsnitskøbenhavner få udbetalt omkring 280 kroner mere om året.
I det regnestykke er der dog ikke taget højde for personlige fradrag.
Med andre ord. Der er altså ikke tale om beløb, der kommer til at ændre radikalt på din økonomi.
Er man dog en familie med to voksne i husstanden, jamen så vil den gennemsnitlige familie altså få udbetalt knap 600 kroner mere om året.
Færre kroner i kommunekassen
En ting er din egen private økonomi.
Men betyder de færre indtægter på mere end en halv milliard til Københavns Kommune så, at servicen på velfærdsområder som eksempelvis i hjemmeplejen bliver dårligere?
Ikke hvis man spørger Kurt Houlberg.
- Når man reducerer skatten, får man selvfølgelig færre penge til at finansiere velfærden.
- Men det er en marginal ændring, og på den korte bane kommer det næppe til at betyde noget for kommunens serviceniveau, fordi Københavns Kommune i forvejen har haft væsentligt større indtægter end det, man må bruge på service, hvis ikke kommunerne skal overskride loftet for, hvor store kommunernes samlede serviceudgifter må være, siger Kurt Holberg til TV 2 Lorry.
Milliardstor reserve i København
For at forstå det, så skal vi lige dykke ned i tallene.
Det er nemlig Kommunernes Landsforening (KL), der sammen med regeringen laver en rammeaftale for, hvor meget kommuner i landet samlet set må bruge på service og på anlæg.
Og det er altså her, at København i årevis har haft en milliardstor bankbog - eller pengetank om man vil, som bare er blevet større og større, og som man ikke har kunne bruge af, fordi KL sammen med regeringen har sat en lås for pengetanken.
Kort sagt, så kan man sige, at man med den marginale skattelempelse nu ikke tilfører ekstra penge til den pengetank, og derfor mener Kurt Houlberg ikke, at det kommer til at betyde noget for serviceniveauet i hjemmeplejen, fordi pengene allerede findes i Københavns Kommune.
Men det kan det til gengæld komme til på et senere tidspunkt, hvis forudsætningerne og den rammeaftale ændrer sig.
Hvad betaler jeg kommuneskat til?
Kommuneskatten går til en række velfærdsydelser i den kommune, du bor i. Det er for eksempel hjemmeplejen, dagtilbud, førtidspension, kontanthjælp, botilbud og folkeskolen.
Ligeledes går kommuneskatten til nye anlæg, idræt, kultur og fritdsaktiviteter.
