Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald nær motorvej

Mistænkeligt dødsfald fik lukket dele af Amagermotorvejen mandag morgen. Den er genåbnet, og nu formodes manden dræbt i trafkuheld.

Københavns Politi undersøger mandag morgen et dødsfald i området ved Selinevej på Amager.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Københavns Politi var talstærkt tilstede på Selinevej ved Amagermotorvejen, da en mand blev fundet død på stedet. 

Vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen oplyste tidligere til TV 2 Lorry, at man var ved at undersøge, om dødsfaldet var sket ved en ulykke eller en forbrydelse. Nu peger politiets foreløbige undersøgelse på, at manden efter al sandsynlighed har mistet livet som følge af et trafikuheld. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Undersøgelserne fik tidligere mandag morgen politiet til at afspærre dele af Amagermotorvejen, hvilket resulterede i en længere kø. Den blev genåbnet omkring 7.30.

Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald ved Amagermotorvejen
Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald ved Amagermotorvejen
Foto: Presse-fotos.dk

Efterforskningen fortsætter

Efterforskningen fortsætter for at fastlægge hændelsesforløbet op til og omkring trafikuheldet.

Ifølge pressemeddelelsen kan der være tale om en mand, som en patrulje tidligere på morgenen transporterede til området. Derfor har Københavns Politi underrettet Den uafhængige Politiklagemyndighed. 

Københavns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger.  

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik