Når Tivoli åbner, bliver det med begrænsede besøgstider og testkrav

Mange har nok glædet sig til en tur i den gamle rutsjebane og en gåtur gennem Tivolis smukke haver. Fra slut marts kan man besøge Tivoli igen - hvis man kan fremvise en negativ coronatest.

Begrænsede åbningstider og et krav om at kunne vise både en negativ coronatest og en reservation.

I slutningen af marts åbner Tivoli endelig dørene op for forlystelsesglade mennesker - om end det bliver i en lidt anden udgave, end vi kender fra før corona.

Tivoli har nemlig valgt, at haven kun er åben for gæster alle dage mellem kl. 11.00 og kl. 20.00.

Derudover skal gæsterne kunne fremvise dokumentation for, at de ikke er smittet med corona, og at de er blevet testet maks 72 timer før. Det er et krav, som også Københavns Zoo stiller til sine gæster.

Denne sæson bliver Tivolis nummer 179.
Denne sæson bliver Tivolis nummer 179.
Foto: Tivoli pressefoto

- Vi har evnet at tilpasse os forskellige restriktioner og påbud og har nu en velassorteret værktøjskasse, som vi kan åbne og benytte i overensstemmelse med det til enhver tid gældende niveau af restriktioner, siger Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch, i en pressemeddelelse.

Direktøren understreger, at Tivoli, siden Danmark lukkede ned for et år siden, har haft store udfordringer på grund af Covid-19, men:

"Covid-19 er ikke længere noget nyt, men noget vi har måtte implementeret i vores måde at drive Tivoli på," siger direktør, Susanne Mørch Koch.
"Covid-19 er ikke længere noget nyt, men noget vi har måtte implementeret i vores måde at drive Tivoli på," siger direktør, Susanne Mørch Koch.
Foto: Tivoli pressefoto

- Vi er lykkedes med at kunne åbne ved at have gæsternes og medarbejdernes tryghed som første prioritet samtidig med, at vi har givet gæsterne de gode oplevelser, som de forbinder med Tivoli, lyder forsikringen.

Gæster, der planlægger et besøg i Tivoli, når haven igen åbner, skal ikke forvente at få adgang til hverken restauranter eller underholdning i Salene.

Til det har myndighederne endnu ikke givet grønt lys, men Tivoli meddeler, at så snart, det er muligt, vil også disse dele af Tivoli åbne. Man vil dog kunne finde flere take-away spisesteder spredt i hele parken, og gæster kan blive underholdt fra Tivolis udendørsscener.

Tivoli opfordrer til, at man benytter sig af parkens app til at forberede sin Tivoli-tur. Her kan man nemlig både bestille adgang, reservere plads i forlystelserne og bestille mad til afhentning.

Frem til den 5. april er Tivoli åben alle dage mellem 11.00 og 20.00. Herefter vil der i resten af april måned være åbent fredag til søndag, indtil Danmark lukker mere op.

Den kommende sæson i Tivoli - i tal

  • 131.950 stk. forårsløg er godt på vej op af jorden, heraf er der bl.a. 85.000 tulipaner.
  • Mellem de 131.950 forårsløg er der udplantet omkring 9.540 stk. bundplanter.
  • Der er udlagt i alt ca. 6.000 m2 rullegræs i Haven.
  • Foran Pantomimeteatret er der plantet en mark på 100 m2 med 24.000 påskeliljer.
  • Der etableres i alt 150 m2 Hyacintmarker (3 stk. rundt i Haven) med i alt ca. 24.000 hyacinter.
  • 3.500 påske og pinseliljer plantes ud i krukker og fade.
  • 20.000 forårsplanter i krukker, fade og bede.
  • Der er planlagt fyrværkerishow hver lørdag i juni og juli med musik fra Elverhøj

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik