Muligt knivstikkeri i Field's - her bliver 16-årig med kniv anholdt

Københavns Politi er talstærkt tilstede ved Burger King ved Field's efter en anmeldelse om muligt knivstikkeri

Københavns Politi er onsdag eftermiddag rykket massivt ud til shoppingscenteret Field’s på Amager.

Det skyldes en anmeldelse klokken 15.37 med en ganske dramatisk ordlyd.

Ifølge anmeldelsen løb der flere folk ud fra Field's med blod på tøjet, oplyser vicepolitiinspektør Rasmus Agerskov Schultz til TV 2 Lorry.

Det er politiets formodning, at der er sket et knivstikkeri inde i Field’s ved fastfoodrestauranten Burger King.

Betjente på stedet har anholdt en 16-årig dreng, som var i besiddelse af en kniv.

- Han forsøgte af løbe væk, men blev standset, siger Rasmus Agerskov Schultz

Billeder fra stedet viser den anholdte blive ført væk i håndjern.

Politiet har anholdt en 16-årig dreng, der var i besiddelse af en kniv.
Politiet har anholdt en 16-årig dreng, der var i besiddelse af en kniv.

Københavns Politi er kort før klokken 17 fortsat til stede ved Field’s, hvor de efterforsker, hvad der er sket.

- Det ligner et knivstikkeri. Men vi har endnu ikke kontakt til nogen tilskadekomne. Vi har været i kontakt med hospitalerne, men her har ingen henvendt sig med knivskader, siger Rasmus Agerskov Schultz.

Politiet er som led i deres efterforskning ved at afhøre vidner på stedet, og de skal også indhente overvågningsbilleder.

- På den måde kan vi blive klogere, hvad vi søger, og hvor mange der har været involveret, siger Rasmus Agerskov Schultz.

I forbindelse med politiets arbejde på stedet blev metrodriften standset ved Ørestad Station, så der hverken stoppede metro eller Øresundstog ved stationen.

Ved 17-tiden kører togene dog igen, oplyser Metro Service.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik