Motorcyklist afgået ved døden efter ulykke i lyskryds

En motorcykel og en bil kørte ind i hinanden i krydset mellem Roskildevej og Peter Bangs Vej i København.

En mand i midt-50'erne er afgået ved døden søndag aften som følge af en motorcykelulykke i København.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Ulykken fandt sted søndag eftermiddag ved 16-tiden i krydset mellem Roskildevej og Peter Bangs Vej, hvor motorcyklisten stødte sammen med en personbil. Bilisten kom ikke til skade ved ulykken.

- Der sker det, at personbilen foretager en U-vending i krydset, men bliver så ramt af motorcyklisten, der kommer kørende fra den modsatte retning, sagde Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry tidligere på dagen.

Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.

Den alvorlige ulykke skete i krydset mellem Roskildevej og Peter Bangs Vej.
Den alvorlige ulykke skete i krydset mellem Roskildevej og Peter Bangs Vej.
Foto: Presse-fotos.dk

Da TV 2 Lorry tidligere på dagen tale med vagtchef Henrik Stormer, kunne han ikke oplyse, om bilistens U-vending havde været ulovlig. 

Henrik Stormer oplyste, at den mandlige motorcyklist var i kritisk tilstand og var blevbet bragt på Rigshospitalets Traumecenter.

Søndag aften kan politiet så meddele, at mandens liv ikke stod til at redde.

Mandag eftermiddag oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry, at bilisten er blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Det kan du læse mere om herunder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik