Mand i kritisk tilstand efter knivstikkeri i Sydhavnen

Politiet er lige nu til stede på to adresser i Sydhavnen, efter en ung mand er blevet stukket ned. En 31-årig mand er anholdt.

Københavns Politi er lige nu massivt til stede på to adresser i Sydhavnen, efter en mand er blevet stukket ned. 

Offeret er i kritisk tilstand og er blevet kørt på Rigshospitalets traumecenter.

Politiet fik anmeldelsen kl. 12.36, og de har nu afspærret et område omkring P. Knudsens Gade. 

- Vi er til stede på to adresser. Det ene er gerningsstedet, mens det andet er der, vi fandt offeret, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Politiet kan ikke oplyse, om de vurderer, at episoden er banderelateret eller offerets alder, men de er i kontakt med en person, de mener, har spillet en rolle i overfaldet. 

31-årig anholdt

En 31-årig mand er anholdt efter et knivstikkeri i en lejlighed i P. Knudsens gade i det sydvestlige København. Det oplyser efterforskningslederen ved Københavns Politi til TV 2. 

- Vi efterforsker nu intenst for at klarlægge hændelsesforløbet, og i den forbindelse er vi i kontakt med en person, vi mener, kan have spillet en rolle i sagen, lyder det fra Københavns Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik