Dødfunden i Københavns Havn var savnet 37-årig

Manden har været efterlyst siden torsdag.

En mand blev lørdag formiddag fundet død i vandet ved Levantkaj i Københavns Nordhavn.

Københavns Politi oplyser lørdag aften på Twitter, at manden er blevet identificeret som den 37-årige mand, som politiet tidligere ugen efterlyste, fordi han var meldt savnet.

Manden forlod mandag aften i nedtrykt tilstand sin kærestes hjem på Frederiksberg.

Dukkede ikke op på arbejde

Da han tirsdag eftermiddag skulle møde på sit arbejde i Smørum, dukkede han ikke op. Han blev derfor meldt savnet, og torsdag efterlyste politiet ham med navn og billede.

Københavns Politi oplyser, at den 37-åriges pårørende er underrettet, og at de nu har aflyst efterlysningen.

Politiet oplyste tidligere på dagen til Ekstra Bladet, at de var i gang med at undersøge, hvorvidt der er sket kriminel handling.

TV 2 Lorry har lørdag aften været i kontakt med vagtchefen hos Københavns Politi, som oplyser, at han ikke kan oplyse nyt om efterforskningen

Det står dermed endnu ikke klart, hvad der er sket.

TV 2 Lorry talte tidligere på dagen med Hans Jørgen Larsen, der er vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab.

Han fortalte, at beredskabet klokken 11.28 fik en anmeldelse om, at en båd havde fundet en person, der flød rundt i vandet i Københavns Frihavn, som ligger i Nordhavn.

Personen blev efterfølgende sejlet ind til Levantkaj, hvor vedkommende blev reddet op ad vandet og erklæret død.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20061111-165214-4-1920x1247we (1)

Anklage: Albaner i Kastrup brugte kryptomobiler og hemmelige rum i største narkosag nogensinde

Taastrupgård vandalisme dæk skåret op

Her har 60 biler fået skåret dæk op: Nu sætter politiet ind over for vandaler

Drab i Gentofte

15-årig før slagsmål, hvor 18-årig blev dræbt: "Tag maskering med"

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere