En kvinde var torsdag aften låst inde i en massiv boks i en GLS pakkeshop på Islands Brygge i København.
Det oplyste Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry.
- Det er en massiv boks. Jeg ved ikke, hvordan hun er kommet derind. Men hun er ikke kommet ud endnu. Operationslederen på stedet overvejer forskellige muligheder. Om de skal prøve at komme igennem væggen, sagde vagtchef Christian Næsted fra Hovedstadens Beredsskab.
Kvinden slap ud, da en låsesmed fik åbnet boksen.
Hovedstadens Beredskab var ellers klar til at gå igennem væggen med tungere hjælpemidler.