Gratis parkering, bilfri bymidte og bedre busruter.
Københavnere har mange forslag til, hvordan livet i kommunen kan forbedres.
Og nu er der en endnu større chance for, at deres ønsker bliver opfyldt.
Kommunen har nemlig onsdag indført en særlig borgerforslagsordning kaldet "Københavnerforslag".
Her kan alle med bopæl i Danmark, som er fyldt 15 år, stille forslag til forbedringer i kommunen. Det er dog kun københavnerne, der kan stemme på forslagene.
5.000 stemmer skal der til, før et forslag bliver behandlet politisk på rådhuset.
Men selvom Københavns Kommunes borgerrepræsentation ønsker at skabe nærhed med borgerne i kommunen, så kan det meget let komme til at gå den helt anden vej.
Det mener i hvert fald Jacob Torfing, der er professor i politik på Roskilde Universitet.
- Selvom det er en rigtig god idé at give borgerne en stemme, så har vi tidligere set, at det er meget sjældent, at de her borgerforslag rent faktisk bliver vedtaget af politikerne, siger han til TV 2 Kosmopol.
Kun et forslag af 294 er vedtaget
I TV 2 Kosmopols sendeområde har i alt 20 kommuner forsøgt sig med borgerforslagsordninger.
Fordelt på de 20 kommuner er der i alt blevet opstillet 294 borgerforslag, hvoraf 24 er kommet i behandling.
Kun et enkelt forslag er nået hele vejen til vedtagelse. Det viser en opgørelse fra maj lavet af Altinget.
Nedenfor ses en liste over nogle af de kommuner, der i TV 2 Kosmopols område arbejder med borgerdrevne forslag på et kommunalt plan.
Liste over kommuner med borgerforslag
Netop de ringe chancer for vedtagelse af borgerforslag kan komme til at give bagslag, vurderer Jacob Torfing.
- Borgerne kan risikere at blive skuffede over, at politikerne ikke tager deres forslag til sig og stemmer for dem. Det kan faktisk gøre, at borgerne bliver vaccineret mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de tænker, at det ikke nytter noget, siger han og fortsætter:
- Den skuffelse kan nærmest give bagslag for vores lokaldemokrati.
I Ishøj Kommune oprettede de en borgerforslagsordning i 2021, men allerede året efter måtte de skrue ned for ambitionerne.
Det krævede i første omgang 500 stemmer, før et forslag skulle behandles politisk.
Men nu har man halveret kravet, så det i dag hedder 250 stemmer. Dog er det stadig ikke lykkedes et forslag at blive stemt til behandling i kommunen, forklare Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Merete Amdisen.
- Indtil nu har vi ikke været forpligtet til at behandle nogen af forslagene, fordi der ikke er nogen af dem, der har opnået de 250 stemmer, som er kravet, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Hun pointerer dog, at nogle af forslagene allerede bliver behandlet i kommunen i forvejen.
Tror på succes
Trods de få borgerforslag, som faktisk bliver vedtaget, og erfaringerne fra Ishøj Kommune, så holder Københavns Kommune fast i det nye "Københavnerforslag", fortæller sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).
- Jeg tror, at borgerne kommer til at tage godt imod det. Der bor jo over 650.000 i København, og der skal 5.000 borgere til at rejse et forslag, så jeg tror på det. Jeg håber, at det er noget som københavnerne vil tage imod, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Frygter du, at det kan give bagslag, hvis der ikke kommer nok forslag stemt til behandling?
- Jeg tror, at det er godt for debatten uanset hvad. Jeg tror også, at det er godt at kunne stille sine politikere til regnskab for, hvorfor man ikke lige kan løse problemerne i morgen.
I Ishøj Kommune blev de nødt til at halvere kravet. Kan I finde på at gøre det samme i Københavns Kommune?
- Hvis nu det viser sig, at det ikke bliver taget godt imod, så får vi selvfølgelig en god diskussion om det efterfølgende, svarer hun.
Der kan stilles forslag og stemmes på hjemmesiden www.kobenhavntaler.kk.dk.
Københavnerforslag er et pilotprojekt, der foreløbigt løber i 2023 og 2024.
Københavnerforslag kan afvises
For at sikre, at det stillede forslag kan behandles politisk, er der en række kriterier, der skal være opfyldt, før det kan godkendes og offentliggøres som et københavnerforslag.
Et forslag vil blive afvist af administrator, hvis det:
ikke har relevans for den type service og opgaver Københavns Kommune løser,
ikke lader sig endeligt gennemføre inden for gældende love og regler (f.eks. den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne),
tidligere er blevet politisk behandlet i denne valgperiode,
angår afgørelsen af en konkret sag, der har været politisk behandlet i denne valgperiode,
ikke er skrevet på dansk,
klart har karakter af en vittighed,
tilgodeser enkeltindivider, snarere end at komme en bredere kreds af københavnere til gavn,
indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, medmindre der er tale om oplysninger, der har været gengivet i massemedier,
udstiller navngivne eller på anden måde identificerbare enkeltpersoner, herunder offentligt ansatte, på urimelig måde,
indeholder reklame eller andre kommercielle budskaber eller direkte opfordrer til støtte til bestemte organisationer m.v.,
af andre grunde end de nævnte klart falder uden for hensigten med ordningen.
