København afsætter ekstra midler til at rydde op i parker efter store fester

Afdelingen for renhold i Københavns Kommune går en af de travleste weekender på året i møde.

En fredag aften med fantastisk sommervejr, studiestart og coronalukkede natklubber.

Det er en cocktail, som indbyder til fest i det fri og dermed potentielt større nængder efterladt affald.

En situation som man i Københavns Kommune har valgt at tage bestik af.

Kommunes renholdelsesafdeling ​​​​​​har nemlig forud for den kommende weekend besluttet at opjustere sin normale bemanding for sommerweekender.

Normalt har man 60 mand på arbejde, der renholder parker, kirkegårde, pladser og stræder, men lørdag vil der være lige i underkanten af 80 mand til samme opgave.

- Vi forventer blandt andet, at der i Havneparken på Islands Bryggen venter en mindre Distortion-opgave, siger Martin Lunde Hansen, fungerende driftschef i PKR (Parker, Kirkegårde og Renhold) i Københavns Kommune til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Der er rigtig mange mennesker, vejret er fantastisk, der er studiestart med puttefester og opholdsforbud i omegnskommunerne.

Skrald og affald i gaderne en fredag morgen i Pilestræde i København.
Skrald og affald i gaderne en fredag morgen i Pilestræde i København.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

På grund af coronasituationen har Nordsjællands Politi blandt indført et tidsbegrænset opholdsforbud fredag i Ulvedalene i Dyrehaven, hvor der traditionelt bliver afholdt den store såkaldte puttefest for de nystartede gymnaiseelever.

Også i Roskilde har Midt og vestsjællands Politi fredag indført forsamlingsforbud i byens to store parker, Folkeparken og Byparken, for at undgå at nystartede gymnasieelver samles her for at feste.

En af årets travleste weekender

Det kan give et større pres på de hovedstadens populære parker, og Københavns Politi forventer også flere studiestartsfester fredag og lørdag i parkerne i København og på Frederiksberg.

Ifølge Martin Lunde Hansen viser erfaringerne, at når vejret er som i øjebliket, så er der mange mennesker i byens parkerne, og derfor tilsvarende meget affald.

- Vi har set et stort tryk på Fælledparken, Nørrebroparken og Havneparken – i det hele taget alle grønne områder, siger han til TV 2 Lorry.

Islands Brygge har længe været et yndet mål for udendørs fester. Her ses foto fra havnefronten fredag morgen.
Islands Brygge har længe været et yndet mål for udendørs fester. Her ses foto fra havnefronten fredag morgen.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Derfor er hans mandskab også helt parat til en ekstraordinær opgave lørdag morgen, selvom det ikke er alle 80 mand, der møder ind tidligt om morgenen.

Der bliver kørt i toholdsskift, da mange skraldespande i kommunen skraldespande skal tømmes to eller tre gange for at kunne følge med i løbet af en lang dag.

- I et år hvor der ikke er Distortion, så forventer vi, måske lige bortset fra 1. januar. at det bliver en af de mest travle weekender, vi har oplevet, siger Martin Lunde Hansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik