Kendt rytterstatue atter synlig - ser nu helt anderledes ud

For blot halvanden måned siden så Rytterstatuen af Christian den 5. på Kongens Nytorv helt anderledes ud, end den gør i dag. Se flere billeder i bunden af artiklen.

Rytterstatuen af Christian den 5. på Kongens Nytorv har fået lidt af en makeover. Den danske konge til hest er nemlig blevet restaureret og er vendt tilbage til sine oprindelige farver.

Som mange andre bronzestatuer fik ’Hesten’, som statuen også kaldes, udover den karakteristiske irgrønne farve også mange andre farver de steder, hvor der er skygger. Desuden har statuen også taget skade af fugleekskrementer. Og det var, ifølge den skulpturansvarlige, synd.

- Kvaliteten af det her billedhuggerarbejde er så fint og detaljeret, og det har man simpelthen ikke mulighed for at se, når skulpturen patinerer, som den var endt med, siger skulpturansvarlig hos Slots- og Kulturstyrelsen, Mette Marciniak.

Nordens første rytterstatue

Statuen af Christian den 5. på Kongens Nytorv er nordens første rytterstatue. Statuen blev lavet af billedhuggeren Abraham César Lamoureux. Kunstneren blev hentet til Danmark fra Frankrig i 1682 og brugte seks år på at udføre at lave statuen, der stod færdig i 1688. Den oprindelige statue er opført i bly og belagt med 23 ¾ bladguld.

I 1946 lykkedes det at finde penge til at genskabe statuen, der var begyndt at synke sammen. Den danske billedhugger Einar Utzon-Frank stod for arbejdet, der førte til den udgave af statuen, der står på Kongens Nytorv i dag.

Nu har statuen været igennem sin tredje restaurering, hvilket indebar, at den blev glasblæst, imprægneret med forskellige væsker og voksbehandlet. Og det bør komme tilskuerne til gode.

- Der er jo indhegning rundt om statuen, men med restaureringen bør det være meget lettere at se de mange flotte detaljer på afstand, siger skulpturansvarlig Mette Marciniak.

Rytterstatuen af Christian den 5. på Kongens Nytorv
Rytterstatuen af Christian den 5. på Kongens Nytorv
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik