Kæmpe prideevent i København vil tiltrække 750.000 til august: Vi hverken aflyser eller udskyder

Arrangørerne bag kæmpeeventet Copenhagen 2021 melder nu ud, at begivenheden uanset hvad bliver afholdt til sommer.

Arrangørerne bag Copenhagen 2021 har siddet på kanten af deres stole, mens de har set coronapandemien knuse den ene store begivenhed efter den anden. 

Nu lyder den endelige melding dog, at Copenhagen 2021, som er den samlede markering af verdens mest signifikante prideevent WorldPride og LGBTI+ sportsstævnet EuroGames, hverken bliver aflyst eller udskudt.

Prideweek 2019
Prideweek 2019
Foto: Tobias Jørgensen

Det skriver Happy Copenhagen, arrangørerne bag, i en pressemeddelelse.

Og det på trods af, at arrangørerne forventer at samle 750.000 mennesker fra hele verden i København og Malmø allerede til august.

- Selvfølgelig er vi løbende i kontakt med både danske og svenske myndigheder, men vaccineudviklingen går stærkt. Vi bevarer optimismen og vælger at tro på, at det er muligt at have en vaccine klar tidsnok til, at det er sikkert at afvikle Copenhagen 2021 i den tiltænkte form, lyder det i pressemeddelsen.

Arrangørerne påpeger, at deres højeste prioritet er sundheden og sikkerheden blandt deltagerne til Copenhagen 2021, men:

- Vi bliver nødt til at tro på, at der er en verden på den anden side af det her. LGBTI+ mennesker er blandt nogle af de mest udsatte, og ikke bare trænger de til noget at glæde sig til, Copenhagen 2021 er i lige så høj grad en politisk markering af regnbuepersoners eksistens, og en vigtig brik i kampen for at bibeholde og fremme menneskerettigheder.

Selvom det afvises, at eventet skulle blive aflyst eller udskudt, har Happy Copenhagen alligevel flere nødplaner klar.

Derfor bliver dele af eventet rykket online, hvis omfanget af smitten til sommer er så stor, at det ikke er forsvarligt at stimle sammen i de københavnske gader.

Ligeledes vil de sørge for bedre plads mellem deltagere og for samle færre mennesker ad gangen.

Der er flere grunde til, at man ikke ønsker at udsætte Copenhagen 2021. En af dem er, at EuroGames og EuroPride allerede er planlagt til at blive afholdt i andre byer i 2022, mens Sydney allerede har fået tildelt værtskabet til WorldPride i 2023.

Copenhagen Pride 2018
Copenhagen Pride 2018
Foto: Rikke Høyen

- Med en udsættelse af vores arrangement til fx august 2022, er der kun seks måneder mellem de to fejringer. Det er ikke fair over for Sydney og deres storslåede planer, at vi lægger os lige op ad dem, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Kæmpe-eventet Copenhagen 2021 løber af stablen i både København og Malmø fra d. 12 - 22 august 2021. Copenhagen 2021 består af en kombination af et kulturspor med b.la. pride-parade, menneskerettighedskonferencer og sportsstævner.

Det er første gang nogensinde at EuroGames og WorldPride afholdes sammen.

WorldPride er en fejring og markering af LGBTI+ personers rettigheder i verden, mens EuroGames er et stort idrætsstævne med mere end 28 forskellige idrætsgrene, der skal øge opmærksomheden om LGBTI+ sport og bekæmpe diskrimination på baggrund af seksuel orientering i sport. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik