Med 0,9 procent af stemmerne kom partiet Frie Grønne som bekendt ikke i Folketinget.
Alligevel agter partiets leder, Sikandar Siddique, at fortsætte det antiracistiske projekt uden for Christiansborgs mure.
Derfor begynder arbejdet - efter en velfortjent pause - nu med at forberede tiden frem mod et kommunalvalg.
Og med at reflektere over de seneste års arbejde og politiske resultater.
- Jeg håber, at min stemme har har rykket noget i debatten om racisme og diskrimination, siger Sikandar Siddique, der er den første muslimske partileder i Folketinget.
- Mine kolleger var ved at falde bagover, da jeg først nævnte det. Men i dag anerkender de, at der er racisme. Og der er kommet en antiracistisk handleplan.
Vi har fulgt partilederen i dagene op til valget og på valgnatten. Hør om refleksionerne over hans politiske liv i videoen øverst i artiklen.