- Det er så herfra, jeg kommer, siger Heidi, mens hun låser os ind i sit værelse med altan og eget bad og toilet.
Vi er i det nedlagte plejehjem Solterrasserne i Valby.
I de seneste to år har det været genhusningssted for de 48 faste beboere på Mændenes Hjem på Vesterbro, mens den 100 millioner kroner dyre renovering af det gamle hus på hjørnet mellem Istedgade og Lille Istedgade har været i gang.
Vi møder Heidi på hendes sidste dag på adressen. I dag skal hun nemlig flytte tilbage mod stenbroen.
- Det bliver mærkeligt at vågne op i morgen inde i Lille Istedgade. Det er ikke det, jeg har lyst til, men sådan er det, siger Heidi, mens hun pakker sine sidste ejendele ned i to flyttekasser, der står på gulvet ved siden af det tændte fjernsyn.
Heidi viser os sin altan. Der er udsigt til store træer, og lytter man godt efter, kan man høre børnene på den nærtliggende folkeskole lege i skolegården.
- Jeg har nydt hver morgen at høre fuglene pippe og børnene, der leger. Og der er grønt her. Det her er ikke Istedgade og gud, hvor jeg dog kommer til at savne det, siger Heidi inden hun går tilbage på værelset.
TV'et er det sidste Heidi slukker, inden hun går mod døren og låser sig ud for sidste gang. Fjernbetjeningen kommer i lommen. Den skulle nødig blive væk i flytterodet.
Se søndagsmagasinet om Mændenes hjem her.
Frygter for sit misbrug
Heidi har boet på Mændenes Hjem de sidste 4 år. Hun flyttede ind i den såkaldte bo-enhed efter en lang periode uden tag overhovedet:
- Jeg var hjemløs. Kommer fra Odense, hvor jeg flyttede fra på grund af for mange minder, efter min mand tog sit eget liv i 2010. Der havde vi boet ovre hele tiden, mig og min mand, og med børn og sådan noget, og det kunne jeg bare ikke. Så jeg tog til København, siger hun.
De første år i København boede Heidi på gaden og var fast gæst i det sociale tilbud Reden, der er frirum for kvinder i misbrug eller prostitution.
Med livet på gaden fulgte nemlig også et tiltagende forbrug af hårde stoffer.
I 2018 fik Heidi et værelse på Mændenes Hjem på Vesterbro, hvor hun nåede at bo i to år, før alle beboerne skulle flyttes midlertidigt til Valby. Og selvom hun husker tilbage på en hyggelig tid i Lille Istedgade, så var det også en tid med stress og et højt misbrug, forklarer hun.
I Valby er det faktisk lykkedes hende at få sit forbrug under kontrol, og derfor frygter hun, at misbruget nu vil eskalere, når hun er tilbage på Vesterbro:
- I dag er det ikke nødvendigvis hver dag, jeg tager noget. Og jeg vil meget gerne have, det bliver ved med at være sådan, siger hun.
- Det nemmere at komme til stofferne derinde (På Vesterbro red.) Det er nemmere at lave penge derinde. Og så er det nemmere at sige, ’hvad fanden, livet er sgu alligevel noget lort nu’, og så tager jeg bare noget, siger hun.
Den nye Mændenes Hjem
En lille uge før den planlagte flytning møder vi forstander Ivan Christensen foran indgangen til den nyrenoverede bygning på Vesterbro, som har været Mændenes Hjem siden 1960.
Vi går ind ad bagindgangen på Lille Istedgade og som det første forbi to rum indrettet til herbergspladser:
- Her havde vi tidligere en sundhedsklinik, der har vi så fået lavet to nattesoveværelser, hvor man komme ind fra gaden og få en seng og sove i for en enkelt nat, eller det, der minder om det, siger han.
Alt er lyst. Hvide vægge og lyse træpaneler. Alle tegn fra fortidens graffiti og ødelagte vinduer er visket væk.
Vi går ind i det store rum bag hovedindgangen, som fremover dels bliver indgang for Mændenes Hjems mere end 500 daglige besøgende, men som noget nyt også bliver vejen ind til stofindtagelsesrummet Skyen, der i forbindelse med renoveringen har fået nedlagt sin egen indgang fra Istedgade. Noget man har gjort for at samle husets indgang for alle dem, der ikke bor der:
- Der har vi i alt 8 pladser, hvor folk de kan fixe deres stoffer. Her på Vesterbro er det primært heroin og kokain, de tager. Og så er der sundhedsfagligt og socialfagligt personale til stede i tilfælde af, at man får en overdosis, siger han.
I Skyens baglokale er det opsat en rygeboks. Mest henvendt til folk der ryger tungere ting end cigaretter.
- Vi har et relativt avanceret renovationssystem, som gør, at luften bliver skiftet rigtig mange gange i løbet af en time, og som gør, at vores personale også kan arbejde herinde. Selvfølgeligt i begrænset omfang, fordi folk sidder jo her og ryger heroin og kokain, siger Ivan.
Helt ny 5. sal og tagterrasse
Siden 1910 har mændenes hjem været det sted i midten af København, som man kunne gå til, hvis andre muligheder var udtømt.
- Vi snakkede tidligt i ombygningsprojektet om Mændenes Hjem skulle sælge den her bygning og så lave noget nyopført eller noget andet et helt andet sted. Men der er et behov på Vesterbro, og løsningen er ikke, at man skubber de udsatte ud af byen, siger Ivan Christensen.
I stedet for at flytte ud af byen, valgte man at bygge en ekstra etage på det gamle hus på Vesterbro, så der kunne blive plads til endnu flere aktiviteter under samme tag. Heriblandt en sundhedsklinik, en tandklinik og en veludrustet kantine, hvor der er plads til både dem, der bor og dem, der kommer på besøg.
- Nu er vi kommet i øjenhøjde med de øverste på Vesterbro, smågriner Ivan, mens han kigger ud ad vinduet fra den nyopførte 5. etage.
Øverst oppe er der udsigt til bagsiden af Halmtorvets Station City og de andelslejligheder, som har altaner ud mod Mændenes Hjem, men også til den helt nyindrettede tagterrasse i 1. sals højde, der samler Mændenes Hjems udendørsområde i en afgrænset firkant med runde borde-bænkesæt.
- Noget af det, der har været vigtigt for os, det har været at skabe værdige rammer, siger Ivan Christensen.
Tilbage på Vesterbro
Der er ikke langt – målt i kilometer - fra Valby til Vesterbro.
Men da Heidi igen står på Lille Istedgade foran den nyopførte bygning, kan man læse kontrasten i hendes øjne.
- Men lad os da komme ind og se faciliteterne, siger hun efter at have vurderet bygningen udefra og kigget op til nye 5. etage, som nu er hendes nye hjem.
Faktisk er Heidi begejstret over det, hun ser, da vi endelig bevæger os indenfor.
- Det er sgu imponerende, siger hun om det nye fællesrum, som dels er opholdssted, men også bliver fordelingsgang mellem husets mange aktiviteter.
Ligesom hun er begejstret, da vi på vej op ad trapperne kommer forbi tagterrassen på første sal.
- Det ser vildt nok ud, siger hun.
Men da vi efter en rundvisning i det nye hus endelig har en rolig stund i det værelse, der nu er hendes hjem, er det tydeligt, at hun allerede længes efter værelset i Valby:
- Flytningen var noget, der skulle gøres, fordi vi ikke kunne være derude længere, men hold da op, hvor har jeg bare lyst til at tude, fordi jeg ikke har lyst til at være her, siger hun.
Og selvom Ivan Christensen mener, at det giver mening med et hus på Vesterbro, så har han da også bemærket, at en del af de faste Mændenes Hjem-beboere er blomstret op i løbet af genhusningen i Valby.
Derfor er han nu i gang med at afsøge mulighederne for et ekstra Mændenes Hjem-tilbud uden for brokvarteret:
- Jeg kan i hvert fald se, at den måde vi arbejder på, og det vi har kunnet tilbyde i Valby, det har været enormt attraktivt for nogle. Derfor kommer vi til at afsøge muligheden for et lave, om ikke endnu et Mændenes hjem i Valby, så i hvert fald uden for det her Vesterbro-miljø et andet sted, siger han.
Heidi er i hvert fald ikke i tvivl om, at den oplevelse hun havde, med at bo i Valby, var god for hende:
- Vi trænger til at få noget andet et andet sted, som også er mændenes hjem. Bare ikke herinde. Så vi har et valg, siger hun.
Finansieringen af den 100 millioner kroner dyre renovering kommer fra følgende fonde: Den A.P. Møllerske Støttefond (35 millioner kroner), Augustinus Fond (24 millioner kroner), Aage og Johanne Louis-Hansen Fond (21,5 millioner kroner) og Oak Foundation Denmark (15,7 millioner kroner).
