Politiet undersøger mulige flugtruter i sag om skyderi i Husum

Københavns Politi har undersøgt et formodet gerningssted med hundepatruljer siden lørdag formiddag.

Hundepatruljer og andet mandskab fra Københavns Politi undersøger søndag morgen fortsat et formodet gerningssted i sagen om skyderi omkring Gadelandet i Husum fredag aften. 

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- I forbindelse med skyderiet har vi lavet yderligere søgninger med hunde, og det giver anledning til videre undersøgelser, sagde efterforskningsleder ved Københavns Politi Rene Bro til TV 2 Lorry lørdag morgen.

Nogle timer senere, omkring klokken 10.30, siger Rene Bro, at man har undersøgt nogle mulige flugtretninger. 

Politiet har siden lørdag formiddag undersøgt det formodede gerningssted ved Vestvolden i Husum i området omkring Gadelandet og Frederikssundsvej. 

En person kom til skade efter skudepisoden fredag aften. Her fandt politiet et antal afskudte hylstre. Lørdag morgen var der ingen anholdte i sagen. 

Artiklen fortsætter efter billederne...

Politiet undersøger formodet gerningssted i Husum i forbindelse med skyderi.
Politiet undersøger formodet gerningssted i Husum i forbindelse med skyderi.
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Fjerde skudepisode på en uge

Fredagens skudepisode i Husum er den fjerde skudepisode i og omkring København på godt en uge.
Torsdag i sidste uge var der to skudepisoder forskellige steder på Frederiksberg.

Klokken 13.36 blev politiet alarmeret om et skyderi på Eversvej, og klokken 21.16 blev der skudt på Vodroffsvej.

Begge steder blev der skudt gennem vinduer på beboelsesejendomme. Ingen personer blev ramt under de to episoder.

- Vi kan ikke sige, om der er en sammenhæng, men vi arbejder selvfølgelig ud fra, at det er en mulighed. Det er jo heldigvis ikke almindeligt, at der er to skyderier på samme dag i København, sagde vicepolitiinspektør Knud Hvass efter skyderierne på Frederiksberg.

Tilfældigt offer

Fredag aften i sidste uge blev en 36-årig udenlandsk mand et tilsyneladende tilfældigt offer for et skyderi i Greve syd for København. Han blev ramt af et skud i låret.

Efter skudepisoden flygtede flere personer i en sort Audi, der omkring et kvarter senere blev fundet brændende på Klausdalsbrovej i Herlev.

Politiet vil ikke udelukke, at skudepisoderne på Frederiksberg og i Greve er banderelaterede.

Så vidt Ritzau har fået oplyst, er der endnu ingen anholdte i forbindelse med skyderierne.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik