Her er fem ting, du (måske) ikke vidste om Folketingets åbning

Folketingets åbning er en traditionsrig begivenhed med tyk streg under traditionerne. Men der er stadig ting omkring åbningen, som de færreste har kendskab til.


Det er en festdag og en traditionsdag, hver gang det er den første tirsdag i oktober, og Danmarks folkevalgte - samt en række andre notabiliteter - samles til Folketingets åbning.

Åbningen markerer starten på et nyt folketingsår, og på deltagerlisten står blandt andet repræsentanter fra Kongehuset, som tager plads og overværer åbningsceremonien fra kongelogen i folketingssalen.

De akkompagneres af personer med prominente offentlige embeder som blandt andet tæller repræsentanter fra Højesteret og Ombudsmanden.

1. Kun adgang for 40 "almindelige" personer

Det er faktisk muligt som almindelig borger at overvære Folketingets åbning fra tilskuerpladserne i folketingssalen - hvis man altså er heldig eller hurtig. 


Der er plads til i omegnen af 40 "almindelige" mennesker, og billetterne fordeles på to måder:


Nogle af billetterne udleveres i døren efter først til mølle-princippet på selve dagen, og her skal man være tidligt ude, hvis man vil sikre sig adgang.


Andre billetter trækkes der lod om, for at tilgodese borgere i andre dele af Danmark, som kunne have interesse i at overvære åbningen.


Baggrunden er, at det i Grundloven står at Folketingets forsamlinger skal være åbne for offentligheden - og dette gælder også åbningsdagen. Dog er der mange gæster til stede denne dag, som ikke normalt tager plads i Folketingssalen, hvorfor antallet af billetter er særdeles begrænset.

Fast program

Dagen for Folketingets åbning følger en fast skabelon. Den indledes med en gudstjeneste for alle Folketingets medlemmer afholdt i Christiansborg Slotskirke klokken ti.

Klokken 11.45 modtager Folketingets Præsidium medlemmerne af Kongehuset i Rigsdagsgården på Christiansborg, og klokken tolv indledes åbningsmødet.

Mødet ledes af aldersformanden, der er det folketingsmedlem der har siddet længst. Det har siden 2011 været Bertel Haarder, der overtog titlen efter Niels Helveg Petersen.

2. Gudstjeneste går på tur

Det er velkendt, at en gudstjeneste er et fast element ved Folketingets åbning. Knap så velkendt er det, hvordan den der skal afholde prædikenen udvælges.


Det er nemlig kirkeministeren der i sidste ende tager beslutningen om, hvem der skal stå for prædikenen. Dog er det oftest sådan, at det går på tur mellem landets bisper, medmindre kirkeministeren udtrykkeligt har et andet ønske.


Dette skete sidste år, da daværende kirkeminister Joy Mogensen (S) valgte Eva-Maria Schulz, arresthuspræst og sognepræst ved Sortebrødre Kirke i Viborg.


I år er det biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden der står for prædikenen.

Nyt præsidium vælges

Første punkt på dagsordenen er valget af ny formand til Folketingets Præsidium. Det er som regel et såkaldt fredsvalg, hvor et enigt Folketing vælger en ny formand. 

Herefter vælges fire næstformænd, der repræsenterer Folketingets fire største partier.

3. Alt er planlagt minut for minut

Som forberedelse til de mange prominente gæster der ankommer - især repræsentanterne fra Kongehuset - laves der en minutplan.


Denne plan beskriver i detaljer - minut for minut - hvem der skal være hvor, hvad de skal gøre, og hvornår de skal videre - og denne plan skal overholdes. Dette gøres både af sikkerhedshensyn og så alle de deltagende parter kan undgå forvirring og akavede øjeblikke i løbet af åbningsdagen.

Statsministerens åbningstale

Efter valget af et nyt præsidium er det tid til statsministerens åbningstale. Formelt hedder det, at statsministeren skal afgive en "redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger".

Det betyder, at statsministeren skal gøre status på centrale punkter i riget og give en indikation af, hvilke områder regeringen vil fokusere på i løbet af det kommende år.

Åbningstalen i dag er politisk og danner grundlag for åbningsdebatten, der ligger om torsdagen og traditionelt er en af de længste debatter, Folketinget afholder i løbet af året. 

Talen har dog ikke altid været politisk. Da talen første gang blev afholdt i 1850, var det kongen, der formelt var leder af regeringen, og derfor også ham, der talte. Siden overtog statsministeren den tjans, men først fra 1960'erne blev talen politiseret - før det mindede det mere om en nøgtern redegørelse over kommende lovforslag.

4. Tre gange længe leve!

Når gæsterne er taget vel imod, og når formand og næstformænd til folketingets præsidium er valgt, går åbningstalen i gang. Denne tale kaldes også statsministerens tale, og den slutter altid med et trefoldigt længe leve Danmark!

2020 var anderledes

Folketingets åbningsdag i 2020 var en af de mere anderledes åbninger på grund af corona.

Gudstjenesten blev flyttet til Holmens Kirke for at kunne overholde de daværende afstandskrav, og flere partier valgte at begrænse antallet af folketingsmedlemmer, der var fysisk til stede ved åbningen.

5. Lang ferie er en skrøne

Det er en udbredt misforståelse, at politikerne holder sommerferie indtil første tirsdag i oktober.


Åbningen af Folketinget betyder, at et nyt folketingsår starter. Herefter kan debatter, afstemninger om lovforslag og lignende i Folketingssalen gå i gang. Disse debatter og afstemninger skal følge et væld af regler, der blandt andet indebærer, at der i udgangspunktet skal være adgang for offentligheden. 


Politikernes arbejde begynder dog typisk i august, hvor der er møder og hvor forberedelsen til det kommende folketingsår skal klares.

_






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Snorre (2)

Snorre har hjulpet hjemløse siden han var 15 år: Nu indsamler han julegaver

20210412-183749-L-1600x1066we

Efter trusler fra borgmesteren: Udvalg lukker sag, men sender sidste kritik

Unknown

Når julefrokosten går galt: Her står akutberedskabet klar til at hjælpe

25_seconds

playOm natten fylder selvmordstankerne: BørneTelefonen mangler 300 frivillige


København


Forsiden lige nu

Se flere