For blot anden gang i danmarkshistorien: Tohovedet kæmpe snog spottet

For anden gang i danmarkshistorien er en tohovedet slange blevet spottet i naturen. En lille sensation og noget af et særsyn, lyder det fra naturvejleder.

En besøgende i Kalvebod Fælled på Amager fik sig forleden sit livs overraskelse, da han så en snog krydse vejen foran ham. 

Snogen havde nemlig to hoveder. 

Det er noget af et særsyn, fortæller Jes Aagaard, der naturvejleder i Naturstyrelsen til TV 2 Lorry.

Han fik billedet af den sjældne slange indsendt af den besøgende. 

- Jeg tænkte: Hold da op, det var eddermame sjovt, at vi havde sådan en i vores naturpark. Og fedt, at den kan leve, udbryder naturvejlederen.

Stor snog

Han har stillet sig selv en række spørgsmål om fænomenet: Kan slangen overhovedet æde? Hvordan jager den? Og hvordan finder den ud af, hvilket hoved, der bestemmer?

- Det ved man jo ikke, siger Jes Aagaard.

Det eneste, man med sikkerhed kan sige om snogen med to hoveder fra Amager, er, at den er stor.

- Når en snog klækker fra sit æg, er den ikke meget større end en almindelig skoleblyant. Men den her, vil jeg sige, er mellem 70 og 80 centimeter lang, og den ser ud til at være i fin kondition, siger han:

- Så i mine øjne har den formået at bringe sig selv gennem livet på en måde, hvor den har kunnet vokse, så den tilsyneladende har et funktionelt hoved.

Anden gang nogensinde

Det er langt fra hverdagskost, at en slange med to hoveder viser sig i den danske natur.

- Det er meget specielt. Det sker virkelig ikke særlig tit. Sidst var det en hugorm i 2011, fortæller naturvejlederen. 

Det er faktisk kun anden gang i historien, at en tohovedet slange ifølge naturvejlederen spottes i Danmark. 

Hugormen, som Jes Aagaard nævner, blev spottet i Odsherred. Dengang var det aldrig set før i dansk natur. 

quote Jeg vil kalde det en lille sensation

Naturvejleder Jes Aagaard

Det vides ikke, hvor ofte slanger udvikler dobbelthoveder, men det er hvert fald ikke særlig tit. 

- Jeg kan ikke sige, hvad frekvensen er, men det hører til absolut sjældenhederne. Jeg vil kalde det en lille sensation, siger Jes Aagaard. 

Han tror, at det ekstra hoved er dannet på et tidspunkt i slangens genetiske udvikling, hvor et bundt celler sandsynligvis begge har troet, at de skulle udvikle sig som et hoved, fordi der er gået en styring galt. 

- Så er det bare en af de varianter, som naturen nogle gange laver, siger han. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik