Erfaren hjemmeværnsmand fra Vestegnen hædret med årets Frivilligpris

Forsvarsministeriets årlige Frivilligpris blev mandag tildelt en ildsjæl fra den københavnske vestegn. Ifølge ministeren har han gjort en særlig stor indsats under coronakrisen.

I dag var ikke en hvilken som helst dag for Torben Hermann, der er kaptajn i Hærhjemmeværnsdistriktet Københavns Vestegn.

Han fik nemlig overrakt Frivilligprisen af forsvarsminister Trine Bramsen (S), fordi hun mener, at han er en ener, der har ydet en ekstraordinær indsats for samfundet i en svær tid.

- Der er grund til generelt at sige tusind tak til de mange hjemmeværnsfolk, der gør en stor indsats. Men der er ikke nogen på lige fod med Torben. Han er helt unik og har virkelig formået at tage styring og få folk med sig, siger forsvarsminister Trine Bramsen og fortsætter:

- Derfor har hans indsats også været en meget vigtig brik i det store corona-puslespil i forhold til at få Danmark godt igennem.

Hvad er Frivilligprisen?

Frivilligprisen tildeles frivillige eller frivillige enheder i Redningsberedskabet henholdsvis

Hjemmeværnet. Formålet med prisen er at påskønne det store arbejde og den indsats, som

udføres af de frivillige.


Det er endvidere formålet med priserne, at de kan medvirke til at støtte

op om anvendelsen af frivillige og generelt skabe øget opmærksomhed om frivilligområdet. 


Frivillige i Hjemmeværnet og Redningsberedskabet, myndigheder i beredskabet, Politiet,

Forsvaret og Hjemmeværnet kan indstille individuelle frivillige eller frivilligenheder til Årets

Frivilligpriser. 


Frivilligkontaktudvalget vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for

årets frivilligpriser. Priserne uddeles hvert år af forsvarsministeren.

Torben Hermann har været i hjemmeværnet i 41 år, og under coronakrisen har han blandt andet været med til at sikre, at der først blev etableret et såkaldt corona callcenter i Jonstruplejren i Ballerup og senere et sted, folk kunne gå i isolation.

- Det er et kæmpe skulderklap, at jeg har fået den her pris. Jeg har jo ikke kunne gøre det hele alene, men det er rart at blive anerkendt for den ekstra energi, jeg har lagt i mit arbejde i hjemmeværnet under coronakrisen, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik