Cykelparkeringspladser bliver ofte bygget uden tanke for cyklisterne, mener byplanlægger

Vi glemmer cyklisters adfærd, når vi bygger cykelparkeringspladser, mener byplanlægger Mikael Colville-Andersen. I Ørestad er en cykelparkeringsfadæse dog endt lykkeligt.

I 100 år har man kendt til cyklistens adfærd. Alligevel bygger vi cykelparkeringspladser uden tanke for cyklisterne, og derfor blev cykelparkeringskælderen under Ørestad Station en dødssejler.

Så kontant er dommen fra byplanlægger Mikael Colville-Andersen, efter at den dansk-canadiske ekspert har besøgt cykelparkeringskælderen under Kay Fiskers Plads i Ørestad.

Problemet er, at cyklister ikke er vilde med at parkere langt fra, hvor de skal hen, og heller ikke er vilde med at skulle gå under jorden for at komme af med cyklen.

- Det har vi vidst i 100 år. Vi kender cyklistadfærd i København og andre byer i Europa, siger Mikael Colville-Andersen, der selv har beskæftiget sig med det emne i mere end ti år.

Strider mod cyklisters logik

København bryster sig ellers af at være verdens cykelhovedstad, og der er også meget at være tilfreds med, for vi har masser af cykelstier og også cykelparkeringspladser.

Der er bare et problem, hvis man spørger Katrine Harder, der er ph.d. i byplanlægning. 


Mange af de cykelparkeringsløsninger, der vælges, strider mod cyklisters logik, mener Anne Katrine Andersen, ph.d. i byplanlægning og programleder i Dansk Arkitektur Center.
Mange af de cykelparkeringsløsninger, der vælges, strider mod cyklisters logik, mener Anne Katrine Andersen, ph.d. i byplanlægning og programleder i Dansk Arkitektur Center.
Foto: Lars Wallin

- Jeg tror egentlig, at vi har cykelparkeringspladser nok i København. Problemet er, at de løsninger, der kommer, strider mod den logik, vi har som cyklister, som måske bliver forvekslet med en billogik.

- Vi vil gerne have parkeret vores cykler ordentligt, men minder mere om en fodgængerlogik - det skal være nemt. Man vil parkere på vejen eller tæt på sin destination, forklarer Anne Katrine Harder.

I Københavns Kommune blev der i 2009 indført mindstekrav om cykelparkeringspladser ved byggerier. Men der er ikke nogle krav om, hvor de pladser skal være placeret.

Det er derfor op til bygherrer at placere cykelparkeringspladserne, og de bliver ikke altid oprettet der, hvor der er cykellogik i det - som i tilfældet ved Kay Fiskers Plads.

Anne Katrine Harders bud på, hvorfor man rammer forkert, er, at der er for meget fokus på minimumskravenes rå tal, og man derfor ender med eksempelvis cykelparkeringskældre.

Byplanlægger Mikael Colville-Andersen kan konstatere, at mange cykelparkeringskældre ender mere som cykelopbevaring end cykelparkering.
Byplanlægger Mikael Colville-Andersen kan konstatere, at mange cykelparkeringskældre ender mere som cykelopbevaring end cykelparkering.
Foto: Ulrik E. E. Gutt-Nielsen

Velfungerende huler på KUA

Men der findes også velfungerende cykelparkeringer i København.

En af dem ligger på Karen Blixens Plads ved Københavns Universitet Amager. Her bølger brosten hen over en slags huler, der under buerne lægger beton til de studerendes cykler, mens buen kan brugs til ophold.

- Det er et rart sted at være. Børn kan lege her, og her er masser af sol, siger Mikael Colville-Andersen.

Cykelparkeringspladserne på KUA er velfungerende blandt andet fordi de ligger tæt på undervisningslokalerne.
Cykelparkeringspladserne på KUA er velfungerende blandt andet fordi de ligger tæt på undervisningslokalerne.
Foto: Ulrik E. E. Gutt-Nielsen

 - Det er Bygningsstyrelsen, der ejer hele baduljen. Parkeringspladserne er tegnet af arkitektfirmaet Cobe. Så kønt bliver det med al sandsynlighed ikke, når By & Havn er inde over det, mener lokalpolitikeren Emil Sloth Andersen, der stiller op til Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre.

- Man har gjort sig umage, og det fedeste er, at man har givet arkitekterne magten i stedet for at lade denne bydel være profitdreven, tilføjer den tidligere studerende på KUA.

Han har det som et af sine politiske mål at reformere udviklingsselskabet By & Havn, der i dag sælger offentlige grunde fra for at betale af på metrogælden.

I Sloth Andersens optik er de tre parkeringskældre på KUA velfungerende, fordi de blandt andet ligger tæt på undervisningslokalerne, og han mener generelt, at man bør tænke flora, fauna og mennesker ind før profit.

- Vi skal væk fra det der By & Havn-byggeri, hvor det bare er ctrl c-standard-betonelementer, mener han.

”Vi skal væk fra det der By & Havn-byggeri, hvor det bare er ctrl c-standard-betonelementer,” mener lokalpolitiker og tidligere studerende på KUA, Emil Sloth Andersen, der ikke bliver modsagt af byplanlægger Mikael Colville-Andersen.
”Vi skal væk fra det der By & Havn-byggeri, hvor det bare er ctrl c-standard-betonelementer,” mener lokalpolitiker og tidligere studerende på KUA, Emil Sloth Andersen, der ikke bliver modsagt af byplanlægger Mikael Colville-Andersen.
Foto: Ulrik E. E. Gutt-Nielsen

Mikael Colville-Andersen siger ham ikke imod, men konstaterer ved selvsyn, at cyklerne ved Ørestad Station nu står parkeret op ad stationen til trods for, at de bliver våde, når det regner, og at der ligger tykke lag af fuglelort på gaden.

- Det var derfor, det var en dødssejler med den cykelparkering under jorden. Den var for langt væk, den var utryg, den var mærkelig, siger han med henvisning til kælderen under Kay Fiskers Plads.

- Det er typisk By & Havn. De kigger på et kort og tegner ting med en stor tusch og kommer beton ned. De tænker ikke på mennesker eller byliv, eller hvordan en bydel skal leve, som resten af København har levet i tusind år.

Cykelflop omdannet til Danmarks dyreste kunsthal

Efter at have stået ubrugt og øde hen i årevis fandt man frem til, at den store parkeringskælder i Ørestad rent faktisk kunne bruges til noget, og efter en gennemgribende ombygning har den fået nyt liv som kunsthallen SIMIAN, der netop er åbnet.

Her, under bassinet ved Ørestad Station, holder blandt andre billedkunstner Christian Vindelev til. Han er en del af gruppen bag SIMIAN - en uafhængig platform for eksperimenterende samtidskunst iværksat og drevet af billedkunstnere.

Han er glad for den mulighed, en forladt parkeringskælder har givet.

- For os er det en vildt spændende kontekst at vise kunst i – både rummet og bydelen – fordi den er så ny. Vi tænker, at der er med til at give bydelen en identitet. Nogle ting blomstrer, og andet dør, siger Christian Vindelev.

Ifølge Mikael Colville-Andersen er kunsthallen formentlig også Danmarks dyreste af slagsen. 

Ifølge byplanlæggeren koster det ca. 100.000 kroner per cykel at indrette en underjordisk cykelparkeringsplads.

- Det er vildt at tænke på, hvor stor den cykelkælder, der fejlede fuldstændig, fordi den ligger ad h…… til, er. Men Danmarks største og dyreste cykelparkeringsflop er nu et fantastisk kunsttilbud her i Ørestad, konstaterer han.