Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

København har særlig indsats over for ledige med banderelationer. Borgmester frygter for arbejdet.

Siden 2018 har Københavns Kommune haft en særlig beskæftigelsesindsats over for ledige med banderelationer, der får kontanthjælp.

De skal aktiveres så meget, som det er muligt inden for lovens rammer, så de får begrænset tiden, de kan være aktive i bandemiljøet.

Men på grund af corona foregår aktiveringstilbuddene ikke længere fysisk, men digitalt. Og det kan få fatale konsekvenser for indsatsen.

Det frygter beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

- Jeg frygter, at to-tre års hårdt arbejde med at sikre, at man ikke som bandemedlem i Københavns Kommune kan hæve kontanthjælp, mens man laver kriminalitet, bliver tabt på gaden, siger hun.

quote Jeg frygter, at to-tre års hårdt arbejde med at sikre, at man ikke som bandemedlem i Københavns Kommune kan hæve kontanthjælp, mens man laver kriminalitet, bliver tabt på gaden

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

Hun fortæller, at gruppen aktiveres ved, at man fysisk er sammen med dem, hvor der holdes opsyn, og at de typisk sættes til hårdt manuelt arbejde.

- At have dem siddende digitalt i den anden ende af en iPhone, mens de laver jeg-ved-ikke-hvad, og vi ikke kan holde øje med dem, har ikke samme effekt, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Cecilia Lonning-Skovgaard  skulle ifølge rapporten have tilkendegivet, at hun ikke ønskede at ansætte en kvinde i den fødedygtige alder.
Cecilia Lonning-Skovgaard skulle ifølge rapporten have tilkendegivet, at hun ikke ønskede at ansætte en kvinde i den fødedygtige alder.
Foto: Niels Ahlmann - Ritzau Scanpix

Vil have ministre på banen

Socialt udsatte borgere har fortsat mulighed for fysisk fremmøde, når det kommer til deres aktivering.

På samme måde vil borgmesteren have, at det fysiske fremmøde ved aktivering prioriteres for ledige med banderelationer.

Hun har derfor taget kontakt til justitsminister Nick Hækkerup (S) og den fungerende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De ledige under specialenheden, der i december 2020 var 68 personer, kan trækkes i deres kontanthjælp, hvis de bliver væk fra aktivering.

Det har ramt - eller vil ramme - fire ud af ti af de nuværende bandemedlemmer, som er en del af den særlige indsats.

Det handler ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard dels om, at man ikke belønner dem for ikke at møde op, dels om signalet.

- Vi synes ikke, København skal være en by, hvor man ser bandemedlemmer, der både begår kriminalitet og hæver kontanthjælp fra kommunen, siger hun.

To ud af tre af de ledige, som kommer under specialenheden, modtager to måneder efter ikke længere en ydelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik