Busstoppesteder skaber undren - vender skur forkert?

To busskure vender den 'forkerte' vej, men ifølge Movia er der en grund til den bestemte placering.

Går du ligeud, når du står inde i busskurene ved Vesterfælledvej eller Vesterbros Torv, når bussen ankommer? Så går du lige ind i cykelstien til stor gene for de mange cyklister, der kommer farende.

Og det har skabt undren blandt passagerer. For er skuret vendt forkert, da det blev sat op, eller er der en mening med galskaben?

Ifølge Movia er der en grund til, at du skal vende dig 180 grader for at stige ind i bussen på Vesterfælledvej og Vesterbros Torv.

Det kan forekomme som en noget uvant måde at stige på de lange gule fartøjer, da passagerer er vant til at gå direkte ind i bussen, når de står og venter i skurene.

Artiklen fortsætter under billedet

Også på Vesterfælledvej vender busskuret den anden vej.
Også på Vesterfælledvej vender busskuret den anden vej.
Foto: Peter Mark Lundberg

Passagerer kan blive ramt af sidespejl

Det har ikke været muligt at lave en almindelig konstruktion, hvor passagerer går direkte ind i bussen ved de to nævnte busstoppesteder. Og det er der en forklaring på:

- Busskuret vender væk fra vejbanen af sikkerhedsmæssige årsager. Når et busskur er placeret meget tæt på vejen, er der risiko for, at bussens sidespejl vil kunne ramme kunder, som måtte stå og vente ved/i skuret, siger Movias kommunikationsdirektør, Camilla Struckmann, til TV 2 Lorry og uddyber:

- Derfor vendes busskuret om, når pladsen er meget knap, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at stå og vente på bussen.

For at bussen ikke kører uden de ventende passagerer, har Movia udstyret busskurene med glasvægge, så man kan orientere sig, når bussen ankommer til stoppestedet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Øresundstunnelen vanvidsbilisme

playMinister garanterede kontrol med vanvidsbilisme i Øresundstunnelen – men et år senere er intet sket

fjernbusterminal buskaos bus ingerslevsgade

Udformningen på plads: Sådan skal Københavns nye fjernbusterminal se ud

Politiet måler hastigheder på Øsresundsforbindelsen.

Bilist taget med Formel 1-hastighed nær Øresundstunnelen

Tom lufthavn

playKøbenhavns Lufthavn lukker terminalområder: Kan ikke afvise at de skal lukke mere ned

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere