Bilister kæmper med at finde p-pladser - nu kommer politikerne dem til undsætning

Teknik- og Miljøforvaltningen skal nu undersøge muligheden for at bruge 200 parkeringspladser fra Biologisk Institut på Østerbro til beboerparkering.

Et enigt Teknik- og Miljøudvalg i Københavns Kommune har mandag vedtaget et forslag fra Venstre, der kan give beboere på Østerbro flere steder at sætte bilen.

Det drejer sig om 200 parkeringspladser ved Biologisk Institut på Ole Maaløes Vej på Østerbro, der hovedsageligt bruges af de ansatte i dagstimerne. Derfor står en stor del af pladserne tomme i aften- og nattetimerne.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal nu undersøge muligheden for at leje de 200 p-pladser for at bruge dem til beboerparkering efter normal arbejdstid. 

Jens-Kristian Lütken, medlem af Teknik- og Miljøudvalget og gruppeformand for Venstre, håber, at forvaltningens undersøgelse vil føre til flere p-pladser til københavnerne.

- Der er tale om parkeringspladser på statens arealer, så vi har som københavnere allerede betalt for dem en gang over skatten. Derfor er det helt oplagt at de kommer københavnerne til gode, når de alligevel står tomme om natten, siger han.

Enigt udvalg

Selvom det var et enigt udvalgt, der stemte forslaget igennem, er det ifølge Gorm Anker Gunnarsen, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Enhedslisten, med forskellige hensigter.

- Når Enhedslisten stemmer ja til forslaget, er hensigten ikke at skaffe generelt flere parkeringspladser, men at placere dem et mere hensigtsmæssigt sted, siger han.

- Det er en god idé, hvis man ved at placere flere parkeringspladser til beboere på allerede eksisterende områder, der ikke ligger tæt op af beboelse, kan eliminere p-pladser i byen, siger han. 

Det blev også vedtaget, at det nu skal undersøges, om der er flere statslige institutioner, der har parkeringspladser, der kan bruges til beboerparkering efter normal arbejdstid.

Teknik- og Miljøforvaltningen går nu i gang med at undersøge, hvor mange pladser, der potentielt kan stilles til rådighed for københavnerne, samt hvad det vil koste.

I Oktober skabte det debat på Østerbro, da kommunen nedlagde en række parkeringspladser, da et filmselskab skulle optage i en lejlighed. Se indslaget her:

På Østerbro er der langt flere biler end P-pladser. Og det blev ikke bedre, da et filmselskab fik lov til at blokere et stort antal pladser, fordi de skulle filme - inde i en lejlighed.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik