Alvorlige skader på Langebro kræver akut reparation for millioner

Det kræver en renovering til over 300 millioner kroner at udbedre skjulte skader fra opførelsen af Langebro fra 1954, hvor vand er sivet ind i brofugerne, og for at sikre broens fremtidige anvendelighed.

Langebro over Københavns Inderhavn er alvorligt beskadiget som følge af en konstruktionsfejl fra 1954. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

En af Københavns mest trafikerede broer er i meget dårlig forfatning.

Langebro, der over Københavns Inderhavn forbinder Indre By med Amager, er alvorligt beskadiget som følge af en konstruktionsfejl fra opførelsen tilbage i 1954, der kræver akut reparation.

Vand er sivet ind i brokonstruktionen og har forårsaget omfattende skader på betonen. For at få udbedret skaderne, skal der akut iværksættes en handleplan for reparation af den kendte bro.

Og en sådan reparation løber op i mange millioner kroner.

Det fremgår af en indstilling fra forvaltningen i Københavns Kommune til medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget.

Læs også Langebro skal blive til et museum: Gruppe vil ansøge kommune om støtte

Alene i år skal der ifølge forvaltningens anbefaling afsættes 36,6 millioner kroner til akut reparation for at forhindre yderligere vandindsivning. Det er blot første fase af i alt tre.

I næste fase af reparationen af Langebro, der går mellem 2021 og 2025, skal der afsættes hele 256 millioner kroner til ”gennemgribende renovering af primært betonen”, som forvaltningsindstillingen udtrykker det.

I tredje og sidste fase skal en skæv broklappe senest i 2029 genoprettes. Det koster 14,3 millioner.

Dermed kommer de samlede udgifter for at udbedre Langebros skader op på 307 millioner kroner.

Langebro – bro efter bro

Den nuværende Langebro er en dobbeltfaget klapbro, der blev bygget i 1954 og er tegnet af arkitekten Kaj Gottlob, der 17 år tidligere havde stået bag søsterbroen Knippelsbro.

 

Københavns Kommune ejer broen, der forbinder Sjælland med Amager. Men den forbindelse er langt fra ny.

 

Siden 1690 har der nemlig været en bro over Københavns Inderhavn på Langebros placering med samme navn. Broen er blevet udskiftet et hav af gange, men navnet har holdt ved.

 

Kong Christian den femte lod den første opføre i 1690 som en ganske smal træbro, som ad flere omgange blev udbygget og udskiftet over 213 år.

 

I år 1903 blev træbroen med en svingbro, der gav mulighed for at føre sporvogne og en stigende biltrafik over broen.

 

Den bro holdt dog ikke ret længe. Med en stigende bilisme blev det nemlig nødvendigt at udbygge broen yderligere. I 1930 blev en midlertidig bro opført, som fik lov at stå i 25 år, inden den nuværende Langebro stod færdigbygget.

 

Arkitekten Kaj Gottlob havde ved opførelsen af den nye Langebro en vision om at bygge to højhuse i hver sin ende af broen. Kun det ene blev realiseret; dengang hed det Hotel Europa, i dag kendes det som Danhostel Copenhagen City.

 

 

Kilde: Gyldendals 'Den Store Danske', Wikipedia, Bryggenslokalhistorie.dk

Se mere

Og hvis der ikke handles med det samme, bliver det endnu dyrere for kommunen.

Læs også Lille Langebro letter cykelpresset fra storebror

Ifølge forvaltningen vil en udskydelse af de akutte reparationer nemlig føre til, at broens membran skal udskiftes inden for en kort årrække, hvilket vil koste 117 millioner kroner.

Det påpeges dog, at den flere hundrede millioner kroner dyre renovering af broen skal ses i forhold til den udgift, det vil være at anlægge en helt ny bro. En ny udgave af Langebro vil nemlig koste omkring 1,3 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Langebro over Københavns Inderhavn er alvorligt beskadiget som følge af en konstruktionsfejl fra 1954. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Får store konsekvenser for anlægsprojekter de kommende år

Den store udgift kommer til at kunne mærkes i kommunens anlægsbudgetter den næste årrække, spår teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL). Konsekvensen bliver, at en række andre projekter formentlig må lade livet.

- Langebros store behov for reparationer kommer til at tynge Københavns budgetter i de kommende år, og med regeringens anlægsloft kommer renoveringen også til at sætte en stopper for, at vi kan gå videre med en masse andre anlægsprojekter den kommende tid, udtaler borgmesteren i en pressemeddelelse.

Læs også Kommunerne får 2,2 milliarder kroner mere i 2020: "Største løft i flere år"

For at undgå dette, håber teknik- og miljøborgmesteren, at den store renovering kan blive fritaget fra anlægsloftet.

Hvad er anlægsloftet?

Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.

 

Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. 

- Regeringen bør for alvor overveje, om vedligehold og renovering af infrastruktur som veje og broer med mere ikke bør fritages for at æde af vores anlægsmåltal. Det vil kun gøre genopretningen dyrere i det lange løb, når vi må vente med at renovere vores veje og broer, fordi vi er bundet til at udføre andre anlægsprojekter i takt med byens udvikling, siger Ninna Hedeager Olsen.

Vil have Langebro undtaget anlægsloftet

I Socialdemokratiet oplyser gruppeformand Lars Weiss til TV 2 Lorry, at partiet vil bakke op om forvaltningens indstilling.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at der er nogen partier på Rådhuset, der mener, vi kan undvære Langebro, siger han.

Han er enig med Ninna Hedeager Olsen i, at arbejdet på Langebro vil føre til store udfordringer for kommunens anlægsloft.

Derfor er sagen her ifølge ham en god anledning til at fortsætte den løbende diskussion om, hvorvidt der bør være visse kommunale anlægsprojekter, som kan undtages fra loftet.

- Der er nogle udgifter, som kommuner som Københavns er nødt til at afholde uanset hvad. At sikre, at det er muligt at krydse Københavns Havn, er jo ikke bare tant og fjas. Det er en kerneopgave, som man ikke bare kan lade være med at tage sig af, siger Lars Weiss.

Politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg blev forelagt oplysningerne om Langebros fredag eftermiddag. De skal tage stilling til Langebros fremtidige skæbne på et møde mandag den 24. februar.

I første omgang skal medlemmerne stemme om den akutte reparation, mens de resterende og mere omfangsrige faser vedtages - eller forkastes - på et senere tidspunk.

Den 250 meter lange Langebro blev bygget i 1954, hvor den erstattede en midlertidig klapbro, som havde erstattet en ældre svingbro. På hverdage kører der dagligt 52.200 køretøjer over Langebro.

Foruden de forestående reparationer er der også planer om et museum, der skal ligge i lokalerne under Langebro. En gruppe borgere har samlet sig og ansøgt om støtte til at oprette Langebro Museum. Se mere i indslaget herunder:

01:02 Luk video


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik