67.425 unge får i dag og de næste dage den glædelige besked, at de er kommet ind på den videregående uddannelse, de har søgt. Antallet af nye studerende, der er blevet optaget er tre procent lavere end sidste år, men det samlede antal hører alligevel til i den høje ende. Det kunne dog være højere, for der er uddannelser, som har rigtig mange ledige pladser.
Det oplyser Professionshøjskolen i København.
Her har der været stor søgning til mange af skolens forskellige uddannelser, og i alt får 5.771 ansøgere tilbudt en plads på en af skolens uddannelser. Men på både lærer-og pædagoguddannelsen står det mere sløjt til - der er plads til flere studerende.
Der er nemlig stadig 1.400 ledige studiepladser på Københavns Professionshøjskole, som ikke er fordelt. Og af dem står læreruddannelsen og pædagoguddannelsen for henholdsvis 671 og 656 ledige studiepladser.
- Det er virkelig kritisk med så mange ledige studiepladser. Ingen steder i Danmark mangler man så mange uddannede lærere og pædagoger som i hovedstadsregionen. Det her er derfor ikke et uddannelsesproblem, men et samfundsproblem, siger Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole.
Det er lidt, som om der ligger en bombe, og lunten er tændt. Men man står bare og kigger på det uden at gøre noget.
Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole er øget med 32 studiepladser mere i forhold til 2020. Til gengæld er pædagoguddannelsen reduceret, så der er plads til 32 færre studerende end året før - og alligevel er der altså masser af ledige pladser.
Ifølge Professionshøjskolen har læreruddannelsen - trods de mange ledige pladser - haft sit bedste optag siden etableringen af uddannelsen på skolen i 2018.
Stefan Hermann siger til TV 2 Lorry, at Københavns Professionshøjskole har forsøgt at advare om situationen i årevis.
- Det er lidt, som om der ligger en bombe, og lunten er tændt. Men man står bare og kigger på det uden at gøre noget, siger han og peger på, at dagtilbuddene - for eksempel skoler - i stadigt højere grad vil være nødt til at anvende ufaglært arbejdskraft. Og det vil være med til at skræmme flere uddannede væk - en ond spiral.
Mere samarbejde med gymnasierne
Kunne I selv have gjort mere for at markedsføre de to uddannelser?
- Vi må ikke bruge penge på markedsføring for regeringen. Men det, vi kan, det er at styrke samarbejdet med de almene gymnasier. Det er jo derfra, de fleste studerende kommer. Vi er i gang, men vi skal gøre mere, så gymnasieeleverne ved, at gymnasierne ikke retter sig mod universiteterne alene, men også mod for eksempel lærer- og pædagoguddannelserne, siger han.
Ifølge Stefan Hermann præger det alle professionshøjskolerne i landet, at der mangler studerende til lærer- og pædagoguddannelserne. Men problemet er større i hovedstadsområdet.
- Og det hænger nok også sammen med, at konkurrencen om de studerende er større her. Blandt andet fordi vi har universiteterne, siger han.
Dekan på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Jakob Aaagard Harder, skrev i et debatindlæg på Altinget i maj 2021, at i 2017 havde 78 pct. af ansatte i lærerstillinger i Region Hovedstaden en uddannelse til lærer. I Region Nordjylland var det 88 pct.
Sundhedsuddannelser er populære
Det Sundhedsfaglige Fakultet på Professionshøjskolen har til gengæld mere succes. Her har det været nødvendigt at afvise kvalificerede ansøgere til uddannelserne som sygeplejerske, bioanalytiker, laborant og radiograf.
- Vi kunne snildt optage mange flere studerende, og det giver god mening, da der er stor efterspørgsel. Men det kræver, at kommuner og regioner stiller flere praktikpladser til rådighed, siger Stefan Hermann.
