Alt er timet og tilrettelagt - klar til løft af bro

Det kræver stor præcision, når det 32 meter lange og 45 tons tunge brofag til den nye Folehavebro løftes på plads.

Lørdag den 14. december klokken 21 begynder en tretten timer lang operation.

Det 32 meter lange brofag til den nye Folehavebro skal løftes på plads i ét stykke af to kraner, der hver kan løfte op til 250 tons.

Manden, der skal stå med ansvaret for den store operation, er Lennart Lynge Larsen, der også havde hænderne på kogepladen, da broen ved Station Køge Nord blev etableret.

Hvis han navn lyder bekendt, er det måske fordi du har stiftet beskendtskab med det fra hans tid som fodboldspiller for blandt andre Lyngby, AB og Vejle Boldklub.

 
 
Foto: Købehavns Kommune

Han har tænkt alle de mulige udfordringer igennem.

- Vi bruger to kraner, der kan løfte meget mere end det, brofaget vejer. Hvis vi kun brugte én kran, ville broen let kunne sættes i svingning og den ville dermed være meget svær at få på plads, men det er meget usandsynligt nu, da vi bruger to kraner.

- Skulle der ske noget med en af kranerne, er der en reservekran klar i Hvidovre, der kan hentes hertil med kort varsel. Og så er tidsplanen indrettet efter, at hvis der opstår udfordringer, så der er tid nok, siger senior projektlederen Lennart Lynge Larsen.

Motorvejen bliver spærret

Holbækmotorvejen bliver lukket i de tretten timer, hvor det store løft skal foregå. Ifølge Lennart Lynge Larsen er det en stor fordel for anlægsarbejdet.

- Det er en stor fordel, at vejen er spærret helt af, både montagemæssigt, men også sikkerhedsmæssigt. Da vi monterede broen over motorvejen ved Køge Nord Station, var enkle spor i begge retninger åbne, hvilket betød, at vi under hele processen skulle koordinere, når vi åbnede en vognbane og lukkede en anden. Det slipper vi for her, siger Lennart Lynge Larsen.

Folehavebroen

  • Københavns Kommune satte penge af til projektet i 2012.
  • Cykel- og gangbroen bliver 5,5 meter bred og 137 meter lang.
  • Folehavebroen koster 42 millioner kroner
  • Broen indvies efter planen i første kvartal af 2020.

Selvom motorvejen er spærret af, har interesserede mulighed for at opleve det store løft og arbejdet. På cirka 50 meters afstand fra arbejdsskurene i krydset ved Vigerslevvej og Folehaven, hvor der opsættes en sikkerhedsafspærring.

Selve løftet af brofaget finder sted mellem 21 og 23.

Stort svejsearbejde forude

Cirka 20 personer skal være med til at sikre, at broen kommer ordentligt på plads. Når brofaget er placeret på de midlertidige beslag, skal det boltes sammen med brosektion 1 og 3, der er de to ender af broen, der allerede står der.

Derefter skal trækstængerne, der er mellem de store master på broen, spændes op, inden inden enderne svejses.

Artiklen fortsætter efter videoen...

 

Folehavebroens design er er kendt som en ”Omvendt Fink-Gitter-konstruktion”. Designet blev udviklet i USA i 1800-tallet med det formål at minimere vægten af broelementerne.

Ifølge Lennart Lynge Larsen er det smarte ved designet med til at minimere vægten af broelementerne. Det er samtidig med til at reducere mængden af stål, der bruges, hvilket gør broen billigere. Det er ikke de eneste fordele.

- Det er altid utroligt spændende at være med til at montere en bro, og lige denne type bro, er ikke én man ser til daglig. Det er første gang jeg har set dette design. Det er et meget flot og let design, hvor det ikke er nødvendigt at bruge så meget stål, da broens egenvægt bliver holdt oppe af system af trækstænger og master, som forankres i betonkonstruktioner på hver side af vejen, siger Lennart Lynge Larsen og fortsætter:

- Det giver broen et slankt look, der gør den elegant. Jeg synes personligt, at det er fedt, at man ikke bare laver en simpel klods for at komme fra A til B.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Folehavebroens design er er kendt som en ”Omvendt Fink-Gitter-konstruktion”, hvor broens egenvægt bliver holdt oppe af system af trækstænger og master.
Folehavebroens design er er kendt som en ”Omvendt Fink-Gitter-konstruktion”, hvor broens egenvægt bliver holdt oppe af system af trækstænger og master.
Foto: Dissing+Weitling Architechture

Indgang til København

Mens arbejdet står på, har Københavns Kommune benyttet muligheden til at få ordnet en række andre opgaver på vejen.

Der er tid til fjerne et fodgængetfelt, trafiksignaler omsættes og der laves belægningsarbejde og graverarbejde.

Når stål broen står færdig til foråret, bliver den en ny indgang til København for de cyklister, der kommer til byen fra syd.

Cyklisterne kan se frem til en dobbeltrettet cykelsti og fodgængersti, der ligger mellem Vigerslevvej og Sønderkær.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik