450 julemænd i fuldt firspring på Amager Bakke

450 julemænd og -kvinder trodsede regn og blæst til det første TRAIL XMAS løb nogensinde på Amager skibakke.

"Vi er på vej til dig julemand..." - fristedes man til at synge.

Det var nemlig et noget anderledes syn, der mødte en i dag på Amager skibakke på Refshaleøen i København

450 mænd og kvinder klædt i røde og hvide nissehuer og julemandsdragter myldrede, trods regn og blæst, op og ned ad Amager skibakke på Refshaleøen. 

Løberne skulle løbe i 45 minutter op og ned ad bakken, og samle så mange gaver som muligt. 
Løberne skulle løbe i 45 minutter op og ned ad bakken, og samle så mange gaver som muligt. 

- Det er hyggeligt, og det er anderledes end bare at tage en løbetur i skoven eller i en park, så det her er lidt mere udfordrende og anderledes, siger deltager Jakob Bay til TV 2 Lorry.

Det er første gang, at det udsolgte løb TRAILS Xmas afholdes. Arrangørerne bag er CopenHill, Nordic Race og Run365. 

- Det er jo ikke den fedeste årstid at løbe på. Så vi fandt på det her løb i samarbejde med Nordic Race - at vi skulle jo lave et løb, hvor vi alle skulle løbe i julemandskostumer. Det synes vi indtil videre er en god succes - der er i hvert fald gang i den, siger Malte Strickertsson, arrangør og partner, Run365 til TV 2 Lorry. 

Mere specifikt er konceptet, at løberne løb 400 meter op på toppen af bakken, hvor de skulle hente en gave i form af en voucher på toppen, hvor julemanden sad og så ned igen.

Løbet var med tre starter: klokken 10, 11 og 12. 

Artiklen fortsætter efter videoen...

450 julemænd- og kvinder trodsede dårligt vejr og løb op ad Amager Bakke søndag.

Det gjaldt om at nå så mange runder som muligt - i hvert fald, hvis man ville have mange gaver med hjem. 

- Seks runder på 45 minutter, så det er jeg ganske godt tilfreds med, siger Jakob Bay, der også lige havde fået plads til et halvmaraton om lørdagen. 

Lidt anderledes så det ud for kollegaerne Mette Keis og Stephanie Madsen. 

- Tre, fire stykker. Vi er holdt op med at tælle, siger Mette Keis med et grin. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik