Ville sige undskyld - stak lille søn halvt ihjel

42-årig ville forsones med sin søns mor, men episoden endte i knivstik, hvor både mor og søn kom i livsfare.

Et skænderi tre uger forinden var en del af forhistorien til et uhyggeligt knivoverfald på Tornsangervej i København i august i fjor.

Det fortæller en 42-årig mand mandag i Retten på Frederiksberg, hvor han sidder tiltalt for at have overfaldet sin etårige søn og sin tidligere kæreste på åben gade.

- Jeg tog derud for at sige undskyld til hende, så vi kunne komme videre, og for at se min søn. Jeg havde en gave med - det var en parfume og noget neglelak, fortæller den 42-årige i retten.

Han benægter ikke, at det var ham, der førte kniven ved overfaldet, men formelt nægter han sig skyldig i drabsforsøg, da han ikke kan huske, hvad der er sket.

I retten fortæller manden, at han og kvinden havde været kærester i cirka fire år.

- Vi havde et godt forhold, der var ingen problemer. Vi skændtes ikke ret ofte, fortæller den 42-årige.

Men i slutningen af juli 2014 havde parret et skænderi. Ifølge den tiltalte var det om nogle mindre ting af familiemæssig karakter. Det førte til, at kvinden brød kontakten.

Den 42-årige fortæller, at han var massivt påvirket af stoffer, da han opsøgte kvinden nogle uger efter skænderiet.

- Det var blandt andet hash, kokain og forskellige tabletter. Jeg var meget stresset i disse dage, fordi jeg ikke kunne se min søn og hende.

Ude på Tornsangervej traf manden kvinden, som havde deres fælles søn med. Drengen var på det tidspunkt 16 måneder.

Med en urtekniv gik manden amok på både mor og søn, og begge var efterfølgende i livsfare. I dag lider de blandt andet af lammelser. Kvinden sidder i kørestol.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20120208-175243-L-1920x1159we

Op mod 30 personer gik på isen på søerne i København: Det er livsfarligt, advarer politiet

snekkersten 112 utryghedsskabende politi

Politi tilbageholder ti personer for utryghedsskabende adfærd i Nordsjælland

joh-4e336273-f567-4469-b92f-5683cbd5a98b

Politi håber på vidners hjælp i bilbombesag: "Man skal ikke holde sig tilbage"

Artikel foto

playVideo: Se, hvordan årets politihund arbejder

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere