Udvidelse af Riget bliver forsinket - og dyrere

Et slagsmål mellem Region Hovedstaden og en entreprenør på udvidelsen af Rigshospitalet kan blive en bekostelig affære

Det står til at koste et milliardbeløb, og nu kan det gå hen og blive langt dyrere.

Rigshospitalet er i færd med at få tilføjet en markant udvidelse, men den bliver muligvis langt dyrere end antaget, skriver Berlingske.

Byggeriet er budgetteret til næsten 1,9 milliarder kroner, og nu er der risiko for, at den pris stiger med op til 210 millioner kroner. NCC, der er en af storentreprenørerne på byggeriet er nemlig røget i totterne på Region Hovedstaden, fordi byggeriets nordfløj - et senge- og operationsafsnit er blevet ramt af forsinkelser og nødvendige ekstraarbejder.

Slagsmålet om pengene skal afgøres ved en voldgiftssag.

- Det er rigtigt, at det er et beløb i den størrelsesorden, det handler om. NCC har samlet krævet over 200 millioner af regionen, men det regner vi bestemt ikke med at komme til at betale. Det er vores faste overbevisning, at de ikke kommer til at vinde denne sag 100 procent, og det er også vurderingen hos Kammeradvokaten, som vi har haft med hele vejen, siger Leila Lindén, Soc.dem, der er regionsrådsmedlem og formand for byggeprojektets politiske følgegruppe til Berlingske.

NCC bekræfter over for avisen, at voldgiftssagen er anlagt, men har derudover ingen kommentarer.

Det ekstra arbejde på byggeriet indebærer også en forsinkelse. Udvidelsen af Rigshospitalet skønnes i øjeblikket at blive færdig til oktober 2019 - det er et år senere end oprindeligt planlagt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

acdb5ca2-de8f-452c-a7d2-b8a65843a1b8

Københavns Universitet forbyder tema i introuge

nybyggeri carlsbergbyen

Flere og flere københavnske boliger er uden bopælspligt

Genåbning i Køge mandag d. 1. marts

Rød løber, blomster og tårer: Sådan foregik genåbningsfest i Køge

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere