En frisk søndags-gåtur i det danske forårsvejr lyder indbydende for de fleste.
Og siden de første livgivende solstråler har ramt hovedstaden, har københavnere i tusindvis iført sig solbriller og begivet sig ud på stenbroen.
En frisk gåtur er yndet blandt de fleste, men det halter stadigvæk med at planlægge søndagsgåturen om en måneds tid, når raske skridt kan kombineres med en indsamlingsbøsse i hånden.
Det beretter SOS Børnebyerne, der samler ind til forældreløse og udsatte børn på Mors dag den 8. maj.
I København har 725 borgere allerede meldt sig som indsamlere, men det er langt fra nok.
- Vi er meget glade og taknemmelige for alle de indsamlere, der allerede har tilmeldt sig. Men vi håber også, ast mange flere vil melde sig som indsamlere på Mors dag, siger kommunikationschef i SOS Børnebyerne, Line Grove Hermansen, i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Der er så mange børn i verden, der ikke får den omsorg og støtte, de har brug for, og hvis vi skal ændre det, er det nødvendigt med flere indsamlere.
Mange ruter er stadigvæk ledige i de københavnske kvarterer, og derfor opfordrer SOS Børnebyerne nu til, at flere får planlagt gåturen på Mors dag.
- Man kan spørge sig selv, hvad det koster at give et barn en tryg og kærlig barndom. Svaret er, at det koster 2-3 timer af din søndag, men på sigt kan det være med til at redde et barns liv, siger Line Grove Hermansen.
Indsamlingen på Mors dag sætter igen i år fokus på mødre af en særlig støbning. Det er de mødre, der varetager op til 10 børn og vier deres liv til at give de udsatte og forældreløse børn et nyt, kærligt hjem.
Du kan nemt melde dig som indsamler ved at klikke her.
FAKTA om SOS-Børnebyerne