Slagtes for at hjemtage turismeopgave: Nu svarer borgmester på kritikken

Beslutningen om at hjemtage turismelobbyarbejde fra Wonderful Copenhagen til kommunen møder kritik fra flere sider. Borgmesteren selv mener, at kommunen har erfaringen til at varetage opgaven.

Kort nyt: Frygt for Københavns fremtid som eventby

Københavns Kommunes beslutning om at stoppe udliciteringen af turismelobbyarbejde til turismeorganisationen Wonderful Copenhagen for at hjemtage opgaven i kommunal regi har fået en stribe aktører inden for eventbranchen til at rette kritik mod Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld fra Alternativet.

Senest skrev Wonderful Copenhagen sammen med en række eventarrangører et brev til borgmesteren, hvori de udtrykte bekymring over beslutningen.

Nu stemmer erhvervsorganisationen Dansk Erhverv i koret af bekymrede i branchen.

I aftes sendte organisationen en pressemeddelelse ud, hvori de kaldte beslutningen for "uforståelig", "halsløs" og "problematisk". 

quote Der er ikke tid til at gamble med noget, der faktisk fungerer rigtig godt

Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv

- Det fungerer (som det er, red.). Og hvorfor ændre på noget, der fungerer? Især lige nu, hvor der er investeret milliarder i ny hotel-, kongres- og venuekapacitet i København. Der er ikke tid til at gamble med noget, der faktisk fungerer rigtig godt, siger Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv til TV 2 Lorry.

I aftes sendte organisationen en pressemeddelelse ud, hvori de kaldte beslutningen for "uforståelig", "halsløs" og "problematisk". 

Borgmester: Vi har erfaringen til at løfte opgaven

Kritikken tager Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld dog med sindsro. 

- Vi har en opgave, der hedder, at vi skal spare 21 millioner i Kultur- og Fritidsforvaltningen. I stedet for at spare dem på kulturelt kernevelfærd som havnebad eller kulturhuse eller biblioteker, så valgte vi det her område. Vi mener, vi er i en ny tid, hvor vi har en række erfaringer og kompetencer ’in house’, og dem vil vi nu udnytte til det fulde, siger Niko Grünfeld til TV 2 Lorry.

- Vi har samarbejdet med en række aktører, blandt andet Wonderful Copenhagen, og de har gjort et rigtigt godt stykke arbejde. Men fordi vi nu skal finde nogle besparelser i Københavns Kommune, har vi trukket denne bevilling tilbage til kommunen, siger han.

Han påpeger, at hjemtagelsen af opgaven ikke er lig med, at Københavns Kommune kapper båndene til Wonderful Copenhagen. Turismeorganisationen vil blive en del af et nyetableret Eventråd under kommunens ledelse.

- Det, at vi nu trækker opgaven hjem, betyder, at vi vil satse på det ’in house’. Men selvfølgelig skal vi samarbejde med alle de gode aktører, der er derude - fra Sport Event Danmark til Wonderful Copenhagen.

Men hvorfor tror du, at I kan gøre det lige så godt?

- Det kan vi fordi, Københavns Kommune har erfaringen gennem mange år. Det er sådan, at vi har købt denne ressource hos Wonderful Copenhagen, men vi samarbejder jo med rigtig mange forskellige aktører. Nu tager vi denne del på os, vi tager den hjem og sætter ekstra meget fokus på det.

Beslutningen om at hjemtage opgaven blev truffet Kultur- og Fritidsudvalget møde den 25. april.

NY ARBEJDSGRUPPE OVERTAGER JOB

Siden år 2000 har Wonderful Copenhagen haft ansvaret for at tiltrække begivenheder, der kan sætte København på verdenskortet. 

Kultur- og Fritidsudvalget har givet 4,8 millioner kroner årligt til det arbejde. 

Men for at spare penge og sikre en bedre koordination i tiltrækningen af megaevents og få mest muligt ud af byens værtskab, foreslår man nu en ny organisering

Man etablerer et Eventråd, hvor Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Sport Event Danmark og Wonderful Copenhagen skal samarbejde.

Kilde: KK.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik